- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
534

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

534

hedemakkens amt.

aabningen fra strømmen og kan i kort tid blive aldeles
fuld-pakkede af fisk.

Sørennen aftager neppe trods disse stærke efterstræbelser.
Nogen tilbagegang i fiskemængden kan ikke paavises.

Mængden af opgangsfiske og udbyttet af fisket er meget
varierende i de forskjellige aar, hvilket tilskrives forskjellige
veir-og vandstandsforhold.

Fisken spiller en ubetydelig rolle som menneskeføde og som
handelsvare. Sin væsentlige betydning har sørennen derved, at
den tjener som næring for andre værdifuldere fiskearter som
ørret og tryte.

Ved Svartelven møder alle omegnens bygdefiskere hvert aar
frem. Alle og enhver kan frit deltage i fisket. I lange rækker
staar de langs bredderne, paa opstikkende stene ude i vandet
eller vadende til langt over knæerne.

Fisken slænges iland; af og til faaes foruden sørenne en liden
laue, der ikke nyder samme sportslige anseelse som den større
og vægtigere sørenne.

En flink fisker kan paa et døgn hale ind saa meget, som
han kan bære hjem paa ryggen. Fisket er lønnende, thi alle
faar fisk. Salget af fisken yder dog ikke en passende erstatning
for den til fisket anvendte tid. Sørennen er nemlig en lidet
salgbar vare, og det er næsten blot fattigfolk, som vil spise den. De,
som har vænnet sig til dens eiendommelige smag, finder den dog
noksaa god og salter ned til eget brug.

Det er ikke for at skaffe mad til husholdningen, at fiskerne
møder frem, det er mere sportsinteressen, som trækker. Fisken
bider, med det samme snøret kommer paa vandet.

Lakesillen i Mjøsen forekommer i overordentlig stort antal,
og stiger op i september for at lege i Laagens nederste del
ovenfor Lillehammer, hvor der i gunstige aar har været fanget indtil
1000 kvarttønder, mest i sjøens nordende, men en del ogsaa
omkring Helgeøen.

Den er udbredt over hele Mjøsen, hvor den kan tages med
garn; men det største fiske foregaar i gydetiden i september og
oktober ved Lillehammer i Laagen og lige ud for Laagen; den
fanges der væsentlig i not og saltes i kvarttønder.

Pram fortæller i sin utrykte reisebeskrivelse fra 1804, at
efter den store fioin i aaret 1789 blev hele Mjøsen mudret, og
først efter flere aars forløb blev vandet klart. En mængde fisk
døde, og der forsvandt rent en art af fiskeri, som fra ældgammel
tid var drevet i nogle af Mjøsens nordlige bugter, nemlig fiskeriet
af lakesill, hvoraf der i nogle dage hvert efteraar fangedes nogle
hundrede tønder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0548.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free