- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
539

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISK OG FISKERIER.

’ 539

Da det ikke har kunnet bevises, at de her liggende
fangst-indretninger (minorna) er ulovlig opførte, og da forslag om ved
laksetrapper at fremme laksens opgang ikke hidindtil har kunnet
gjennemføres, er disse forhold i denne fos fremdeles uforandrede.

For aarene 1869—1887 findes temmelig fuldstændige
statistiske oplysninger om laksefisket i Klara i Sverige og Venern, trykte
i «Meddelse angaaende Sveriges fiskerier» II af R. Lundberg,
Stockholm 1888, men de senere aars oplysninger er mindre
fuldstændige. Det ser imidlertid ud, som om der i den senere tid
har fundet en aftagen sted i laksefisket saavel i Venern som i
Klara, særlig sammenlignet med fangsten omkring 1870. En
aftagen var mærkbar allerede henimod slutten af 80-aarene,
hvilket fremgaar deraf, at middeltallet for den aarlige fangst i
Klara udgjorde 25 786 kg. i aarene 1869—78 mod 20 367
kg. i aarene 1879—87. Laksefisket i sjøen Venern i Vermland
udgjorde i aarene 1879—87 i middeltal 45 450 kg., men en
mærkbar aftagen viste sig i dette fiske i aarene 1886—87 og
samtidig ligeledes i Klara. Laksefisket i Venern foregik stadig under
isen om vinteren, og det er ikke usandsynligt, at udfiskning har
været en medvirkende aarsag til fiskets nedgang.

Lake forekommer i Tryssilelven og Ljøra, den er ikke meget
stor, ei heller fanges den i mængde.

I Tryssilelven fiskes desuden ørret, harr og gjedde.

Tryta fiskes i Tryssil i nogle sjøer af forskjellig størrelse
op til 1 til 1.5 kg.

Forplantning og udklækning af fisk. Fisk har været
overført til nye vande dels for at besætte dem, som var fisketomme, dels
for at skaffe nye arter i vande, hvor de savnedes. Enkelte af
disse forsøg er gamle, langt udenfor den nulevende slægts
minde; de har tildels været kronet med held, andre har
forvoldt skade, idet man ikke har taget hensyn til vandenes
beskaffenhed eller til fiskenes natur.

Af ferskvandsfiskene i vort land er de hjemlige arter, der
har vandret op i elvene og indsjøerne fra havet, altsaa ørreten,
laksen, røyren og, om man vil, aalen, de værdifuldeste, og laksen og
ørreten er ogsaa, hvad man kalder sportsfiske. Alle de fra øst
indvandrede fiske, der er madnyttige, altsaa tryta, gjørs, lake,
karusse, raufjødring, aarbuk, murt, sørv, blaaspole, laue, brasma,
harr, lakesill, sik og gjedde kan ikke stilles ved siden af ørreten
og røyren i velsmag; disse sidste er ogsaa de vakreste fiske, og de
gaar høit op tilfjelds og trives godt i de fleste vande. I de sjøer,
hvor der er en god bestand af ørret eller røyr, er det vel
tvilsomt, om det er nogen fordel ved at indføre fremmede fiske.
Fra et økonomisk standpunkt vilde det vistnok være det fordel-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0553.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free