- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
547

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bergværksdrift og stenbrydning.

547

De gamle skrifter indeholder lidet om myrjerntilvirkningen,
der dog har været af betydning og meget udbredt; men denne
industri foregik mest i ødemarker og skoge som erhverv for folk
i afsides bygder.

Smeltningen med ved, trækul og haandbælge er sikkerlig
en direkte overlevering fra oldtiden; levninger af deslige primitive
anlæg findes rundt om i landet.

Fremgangsmaaden har holdt sig gjennem middelalderen, og
der er al grund til at antage, at den er en arv fra jernalderens
begyndelse.

Den er saaledes en ret mærkelig industri.

Nutidens jern fremstilles, som berørt, ved smeltning i
masovne, hvorved fremkommer et smeltet jern, rujern, der kan bruges
til støbning, men som ikke kan hamres, og som omdannes til
smedejern eller staal paa forskjellig vis.

De gamle brugte smaa ovne, hvor myrmalmen efter at være
røstet og knust, reducertes ved tør ved eller gode trækul, men naaede
ikke den høie varmegrad, som er nødvendig for at smelte jernet;
dette blev liggende i deiglignende tilstand i en klump, som gjerne
bestod af urent med slag og kul blandet smedejern med
staalagtige dele, der bearbeidedes og udhamredes for at blive godt jern.
Myrmalmen, som benyttedes til fremstilling af jern, kaldtes yrke
eller ørkje.

Dette yrke havde efter sin forskjellige beskaffenhed
forskjellige benævnelser.

Brandyrke, sort, løs og jordblandet myrmalm, ansaaes for
den daarligste eller for ubrugelig og bortkastedes.

Grønyrke er brun og noget grønagtig af farve.

Rødyrke er mørkerød, rustfarvet; det kjendes noget seigt
mellem tænderne, næsten som kvae; det er saaledes en ren
sam-mensintret jernokker; det er den bedste og rigeste, der helst
opsøges og udnyttes; den indeholder op til 49 pct. jern.

Myrmalmen, yrket, maatte først gjøres skikket til smeltning
ved røstning. Dette foregik paa flad mark enten nær det sted,
hvor malmen toges, eller ved blæsterovnen; der byggedes op et
baal omtrent 4 m. i firkant af kløvet, tør furuved, lagt
nogenlunde tæt korsvis i 2 ä 3 lag. Efter at denne vedhaug var
antændt, kastedes myrmalmen oppaa indtil nogle decimeters
tykkelse, saa den blev godt gjennemglødet.

Myrmalmovnen eller selve blæsterovnen, hvori smeltningen
fandt sted, var en omvendt kegle ca. 2 m. høi og høist 1.5 m.
i diameter i den øverste del af piben. Selve stellet, hvor jernet
skulde samles, var en aflang firkant, 0.6 m. lang og 0.3 til 0.4 m.
bred samt 0.6 m. høi op til det sted, hvor rundingen begyndte;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0561.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free