Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
550
HEDEMAKkENS AMT.
I ældre tid var det svensker, som kom over grændsen om
vaaren og blæste myrmalm i Tryssil, hvorefter de om vinteren
paa slædeføret bragte jernet til bygderne.
Keilhau omtaler myrmalm i Tryssil ved sj øerne ved Tørberget
og bemærker, at malmen sikkerlig findes paa særdeles mange steder
i hele egnen. Lag af betydelig udstrækning og mægtighed har man
ikke truffet; mægtigheden naar paa enkelte punkter en halv alen,
men lagene er ofte ganske tæt ved igjen ganske tynde.
Han nævner et lidet anlæg lidt østenfor Tørbergsjøen for
at nyttiggjøre myrmalm, der dog ikke har havt nogen synderlig
fremgang.
Det er i denne egn ved Ønsjøfos ved Kvernaaen, at der
smeltedes myrmalm, hvilken malm fandtes i de omliggende myrer;
en del malm mudredes op i Tørbergsjøen, der ligger nær
hytten.
Endnu i 1863 smeltedes her myrmalm paa almindelig vis i
masovn, og produktet var godt, men indretningerne mangelfulde.
Et høist mærkeligt arbeide findes i det kongelige danske
landhusholdningsselskabs skrifter 1790 af Ole Evenstad, lensmand
og bonde af Aamots præstegjeld i Østerdalen i Norge. Arbeidet
heder: Afhandling om Jern-Malm, som findes i Myrer og
Moradser i Norge, og Omgangsmaaden med at forvandle den til Jern
og Staal. Skriftet vandt det nævnte selskabs 2den guldmedalje
i 1782.
Dette arbeide indeholder en yderst detaljeret beretning om,
hvorledes Evenstad bar sig ad med tilvirkningen af jern, og han
meddeler sine erfaringer saavel om malmens beskaffenhed som om
røstningen, selve blæsningen og endelig om den yderligere
bearbeidelse af jernet.
Myrmalmen bruges nu ved gastilvirkningen, idet den renser
gasen for svovlvandstof; det er den lette, porøse myrmalm, som
er tjenlig til dette brug.
Gruber og nytter. En hel del gruber, dels med
kobberfattig svovlkis og dels med kobberkis, ligger i Nordre Østerdalen.
Saaledes i Lille-Elvedalen herred: Grimstal grube, Grev Moltke
grube, Foldals grube, Godthaab grube, .Juliane Marie grube og Rødals
grube. Disse gruber har været drevet dels under Foldals værk
og dels under Røros værk. Boksberg gruber ligger i Lille-Elvedalen,
og opunder Tron fjeldet ligger Gammel og Ny Tron fjeldgrube.
I Tønset ligger Faadalsklettens grube, Vingelen grube, Fredricus IV.
grube og Fossgruben. Endelig ligger i Kvikne de gamle Kvikne
gruber samt Inset grube. Alle disse gruber er nærmere omtalt
under beskrivelserne af herrederne, ligesom de i det følgende
nævnte værker og gruber.
• /
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
