Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERGVÆRKSDRIFT OG STENBRYDNING.
551
Hyttedrift var ogsaa tidligere en vigtig næringsvei særlig i
Nordre Østerdalen. Her har Røros værk havt flere smeltehytter,
der benyttede trækul fra skogene i omegnen, og her har dernæst
været drevet andre kobberværker.
De værker, som i ældre tid smeltede eller paa anden maade
udvandt kobber i amtet, var foruden Røros værk: Kvikne, drevet
med afbrydelser fra 1631 til ca. 1790, og Foldalens kobberværk
med afbrydelser fra 1748 til 1876.
Hyttedriften paa kobber har i de senere aar undergaaet en
betydelig forandring. Før blev den røstede malm smeltet i
skaktovne med trækul og det udkomne produkt, «stenen», atter
røstet og smeltet til sortkobber, som saa garedes i en liden herd.
Dette var den almindelige metode ved de ældre værker.
Der blev senere gjort forsøg paa at tilgodegjøre de
kobberfattige kiser paa vaad vei; Foldals værk anvendte i en aarrække
en af bergmester Sinding indført metode. Foldal arbeidede dels
med kis, der var udskeidet af berghaldene, og som holdt 0.5 pct.,
og dels med kis fra gruben, hvilken sidste holdt omtrent 1.5
pct. kobber. Malmen røstedes, hvorefter vandtes ved skeidning
en «kjærne» (kobberrigere del) og «skrov» (den kobberfattige del).
Den sidste udludedes, og saa fældtes det opløste kobber med
svovlvandstofgas som kobbergods med 10—15 pct. kobber, der
røstedes og smeltedes med kjærne og kis til sortkobber. En
lignende metode var nogen tid anvendt ved den Røros værk tilhørende
Ormhaugens hytte.
Nu har hyttedriften paa kobber helt forandret karakter med
indførelsen af ovne af ny konstruktion og ved anvendelsen af
bessermering af kobber.
I 1878 blev jernbanen til Røros færdigbygget, og man kunde
da paa en forholdsvis billig maade faa transporteret koks og
stenkul til hytten og var ikke længere afhængig af trækullene i de
omkringliggende skoge.
Efterat koks var indført, havde man ikke brug for skogene
ved smeltningen, og man kunde koncentrere denne til et enkelt
sted. Man indstillede derfor de øvrige hytter og drev Røros
smeltehytte alene, og her indførtes i 1887 Manhés proces eller
kobberbessermeringen.
De hytter, som Røros værk har havt i ældre tid paa
forskjellige steder inden Hedemarkens amt, er:
Nøren hytte i Os i Tolgen blev anlagt omkring 1660, men
var indstillet allerede i 1672.
Galaaen hytte, ligeledes i Os i Tolgen, er nævnt i 1660, men
den var nedlagt i 1671.
Tolgen hytte er noget ældre end 1670. Her smeltedes helt
ned til 1ste januar 1871 eller i noget over 200 aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
