- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
552

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

552

HEDEMAKkENS AMT.

Fæmund hytte anlagdes i 1741 og kom i drift i 1744, og her
smeltedes indtil 1822, da hytten blev nedlagt.

Drevsjømo hytte var i drift fra 1817—1834.

Lovise hytte kom i drift for Røros værk fra 1827, efterat
Foldals værk var kjøbt af Røros værk i 1826.

Hytten brændte i 1879 og er senere ikke bygget op.

Røros værk kjøbte Fold als værk og anlagde Lovise hytte i
Lille-Elvedalen, væsentlig af frygt for at faa konkurrenter om
skogene i den nordlige del af Østerdalen.

Foldals værk gik imidlertid snart over i andre hænder, dog
beholdt Røros Lovise hytte og smeltede der til 1879.

Foldals hytte blev bygget i 1844 og var en mindre hytte, som
blev indstillet nogle aar, efterat Røros værk i 1848 ophørte med
at drive Foldals grube.

Kvikne værk havde i sin tid hytter i Kvikne herred, som
under herredsbeskrivelsen omtalt.

Odalens jernværk, der blev anlagt i 1708 og blev drevet med
afbrydelser indtil 1835, da værket nedlagdes som jernværk,
havde 3 gruber, Spittalsgruben i Vinger, som blev funden 1738,
Traut- eller Trøftgruben i Sand sogn i Nordre Odalen og Ramsø
grube i Brandval. Om værket se under beskrivelsen af herredet.

Viks spigerværk laa i Stange og hørte under Eidsvold
jernværk.

Tjuren spigerværk laa i Grue og blev oprettet i 1798.

Stenbrud. I Lille-Elvedalen med Foldalen og Tønset
forekommer paa flere steder veksten, saaledes i Brækbækdalen nær
Brækbækken i Lille-Elvedalen, 2 km. fra hovedlandeveien til
Foldalen. Vekstenen har en betydelig mægtighed, vistnok 25 m. ialt.

Selve stenen er fin graa, men der forekommer i samme en
hel’ del større krystaller af magnesit.

Veksten ved Egnunda i Foldalen paa begge sider af elven
Egnunda er et langstrakt drag; stenen bestaar væsentlig af talk
med rød magnesit og er ikke nogen særdeles vakker eller
fast sten.

Vekstenbrud i Reinsliaasen nær Reinsli tjern i Foldalen ligger
omtrent 4 km. fra hovedlandeveien gjennem Foldalen.

Vekstensbrud i Strømsaasen eller Bua ligger i Tønset;
vekstenen ligger her i et drag af ca. 200 m.s længde med fald
vest til nord omtrent 45

Her skal være arbeidet noget hvert aar i mere end 100 aar,
og her forarbeides fremdeles sten, der anvendes til peiser. En
fuld peis bestaar af to opretstaaende stene, som benævnes
«kinner», en bundsten, «aarhylle», samt to hvælvstene.

Ved vekstensbrud ved Grøtli i Kvikne er den blottede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0566.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free