- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
563

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HUSFLID OG INDUSTRI.

563

i Norden, overfløiedes senere af engelskmændene, og begge disse
nationer var henvist til Norges og Sveriges skoge for at skaffe
materialer til sine mægtige handels- og krigsflaader. Det var
selvfølgelig de skoge, som laa nærmest sjøen, der først maatte
levere virke; først senere i det 17de aarhundrede strakte hugsten
til eksport sig opigjennem til Odalen og Solør. Efter de
napo-leonske krige, og efterat England lidt efter lidt var blevet verdens
industrielle centrum, blev dog dets behov for trævarer, ikke
alene til skibsbyggeri, men ogsaa til mangfoldige andre
industrielle foretagender saa stort, at det kan siges at have fremkaldt
en egentlig trævareindustri i Norge og i Sverige.

De trævarer, som tidligere udskibedes, var hovedsagelig
mastetømmer, spirer og bjælker, tildannede for haand, samt
furuplan-ker, tildels haandsagede, tildels sagede paa vandsage.

Naar vandsage kom i brug her i landet, vides ikke med
fuld sikkerhed. Øks, hugjern, kniv og tildels haandsag var de
ældste redskaber, som brugtes.

Sage drevne med vand angives fra aaret 1322 fra
Augsburg, 1427 fra Breslau og 1491 fra Erfurt.

Dernæst angives sage drevne med vand fra Norge 1530,
Holsten 1545, fra Lyon 1555 samt Regensburg ved Donau 1575.

Disse angivelser er imidlertid neppe alle fuldt paalidelige.
Hos Huitfeldt heder det, at i 1530 flk kong Fredrik kundskab om
en konstelig tømmermand, som var kommen til Norge og der først
byggede sage, som blev drevet med vand, medens de før skar
med flomsage og med haanden.

Vandkraftens anvendelse til sage begyndte efter
toldinspektør L. J. Vogt i ethvert tilfælde før 1530 og sandsynligvis sidst
i det 15de aarhundrede eller først i det 16de. Det er efter Vogt
bevisligt, at man havde vandsage i Sverige i 1466.

Disse ældste sage var svære og grove, og endnu i
begyndelsen af det 19de aarhundrede var sagene af hamret jern, i
modsætning til de nyere sage, som er af valset staal.

Anvendelsen af langsagen, som haandteres af to mand,
hvoraf den ene staar paa et stillads og fører redskabet ovenfra,
medens den anden trækker nedfra, synes at være yngre end
vandsagen.

Allerede i 1545 bestemtes det, at indbyggerne i Oslo stift,
naar de drev sagmøller, skulde komme kongen tilhjælp med hvert
tiende bord af hver sagmølle, det vil sige, sagbrugsbedriften blev
skatlagt.

Imidlertid har der i det 16de aarhundrede kun været flødet
høist ubetydeligt i Glommen. Sarpsborgs hele trælasttold beløb
sig i 1557—1558 til 97 skilling. Sarpsborg blev brændt i
Syv-aarskrigen og Fredrikstad anlagt i stedet. Fra denne tid efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0577.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free