- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
573

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HANDEL C)(i SKIBSFART.

573

Handel og skibsfart.

Halldel. Før Hamar flk kjøbstadsrettigbeder i 1848, var
amtet uden kjøbstæder. Kongsvinger fik sine
kjøbstadsrettigheder i 1854.

Det var da almindeligt, at man hentede de ting, man
trængte, fra Kristiania, og der udrustedes, før dampskibene
kom paa Mjøsen, og før jernbanen byggedes til Eidsvold, hele
karavaner et par gange om aaret for i Kristiania at kjøbe, hvad
der tiltrængtes af kolonialvarer og andet fra byerne.

Fra en del bygder, som Solør og Odalen og Østerdalen,
skulde bønderne i regelen ved St. Hans tider reise ned til
Kristiania for at sælge tømmer, og de hentede da samtidig hjem,
hvad de trængte fra byen. Behovet af den slags varer var i
gammel tid meget mindre end nu. Naar man flk hjem paa en
gaard 10 pund kaffe, 5 pund sukker, en 8 pots krukke kognak
og en top sukker for halvaaret, saa var det store ting, siger
H. Schulze. Hvad der behøvedes til klæder, virkedes hjemme,
og naar der ikke havde været frostaar, saa man maatte forsyne
sig med korn, indskrænkede indkjøbet sig hovedsagelig til sild
og salt, som bønderne tog med hjem.

I Østerdalen, hvor kornavlen i det hele var høist utilstrækkelig,
kjøbte de sit korn fra Hedemarken, og da storbønderne ved Mjøsen
flk sit korn desto bedre betalt, jo mindre korn der avledes i
Østerdalen, saa var de interesserede i, at kornet frøs bort der,
og de drak da i Hedemarken «paa et godt frostaar i Østerdalen»,
som de andre steder drikker «paa en god høitørk».

Det korn, som solgtes fra Hedemarken, gik saaledes,
sædvanlig malet til mel eller brændt til brændevin, især til
Østerdalen og Røros, hvorhen hedemarkingerne om vinteren reiste hen
i store følger med sine produkter og bortbyttede disse
fornemmelig mod tørfisk og sild, hvoraf meget forbrugtes i
husholdningerne paa Hedemarken. Kornvarer gik ligeledes til
Kristiania og tildels til Drammen. Undertiden kom ogsaa
solunger og døler fra forskjellige kanter og kjøbte korn og
brændevin.

En del markeder har havt stor betydning for handelen i
dette vidtstrakte amt.

Koppang i Stor-Elvedalen har sikkerlig sit navn deraf, at
stedet engang har været en markedsplads, Kaupanger.

Da gaarden, efter 0. Rygh, findes nævnt i 1520 under navnet
Kaupang, tør det sluttes, at der allerede i middelalderen har
været en markedsplads her.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0587.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free