Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
59->
første gang udførsel af forædlet trælast: sperra er den forhugne
tømmerstok, boröviör er den almindelige betegnelse for det
kløvede og tilvirkede træprodukt som handelsvare, og raptr er en
spire, en træstamme af ringe tykkelse.
I den ældste tid tildannedes planker og bord med øksen,
efterat tømmerstokken var delt efter længden med kiler, og de
gamle fartøier, Tunebaaden og Gokstadskibet, viser, at man
allerede i den graa oldtid med de ufuldkomne redskaber kunde
tildanne skibsplanker, og fra en senere tid viser stavkirkerne, at
den kunst at behandle træmaterialier var høit udviklet. Høvler
var kjendt allerede i den graa oldtid, men ikke sag. Paa
Gok-stadskibet er f. eks. intet sted paa skroget anvendt sag; al
af-kapning og tilpasning er foretaget med øks, hugjern eller kniv.
I midten af det 15de aahundrede, i 1443, fik amsterdamerne
og hollænderne privilegium paa at handle i Norge, hvor de vilde,
altsaa udenfor byerne, og de hentede da sin trælast rundt om
paa kysterne, og baade kongen, adel og geistlighed blev
trælasteksportører. Ogsaa paa norske skibe udførtes af bønder trælast,
som sees af en forordning af 1490, der til ophjælp af landbruget
forbyder den fordærvelige skik søndenfjelds, at «landbønder have
egne, store skibe, med hvilke de seyle udenlands med sperrer,
lægter, salt og andre varer».
Ved hollændernes privilegier blev trælasthandelen løst fra
ethvert baand, saa at handelen kunde foregaa fra ethvert sted,
hvor skib kunde lægge til, uden mellemkomst af nogen kjøbmand.
Englændere, dansker og tyskere fulgte snart efter, da de ogsaa
trængte trælast som hollænderne, og dette fortsattes hele 200
aar, indtil kjøbmandsstanden flk sine privilegier i 1662.
Fra vandsagenes indførelse ca. 1500 begynder trælastens
forædlingen at spille en større rolle i landets økonomi, og den bliver,
som før berørt, indordnet i landets almindelige fiskale system
ved en forordning af 18de marts 1545, hvorved alle, som brugte
sagmøller, skulde komme kongen tilhjælp med hver tiende bredde
(bord). Da tienden indførtes, var der ingen sage, og disse blev
saaledes lagt ind under den almindelige tiendelovglvning.
Hvad der ovenfor er sagt om trælastudførselen i den ældste
tid, gjælder ikke Hedemarkens amt; først i den senere tid synes
nævneværdig flødning at være begyndt i de øvre dele af
Glom-mens vasdrag, idet de lettere tilgjængelige dele af det
skogdæk-kede land først leverede sit tømmer.
Drammens- og Skienselven havde saaledes meget tidligere
end Glommen betydning for trælasthandelen. Allerede omkring
1300 flødedes tømmer paa Drammenselven og vel ikke synderlig
senere paa Skienselven. Det ældste spor af flødning i den nedre
del af Glommen er fra 1490-aarene, idet der da (Dipl. Norv. II,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
