Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti590
HEDEMARKENS AMT.
ændring før henimod aar 1800, og lige til 1860 stængte
sagbrugs-reglementet for den fulde udfoldelse af vasdragets
udviklingsevne paa dette omraade.
Trælasthandelen havde en god tid ved begyndelsen af det
19de aarhundrede. England havde endnu ikke indført det senere,
høie toldsystem til fordel for Kanada.
Udskibningen standsede næsten i 1808—1809, og skoge og
sagbrug var i de aar saa godt som værdiløse, men efter
fredsslutningen med Sverige 1809 begyndte den saakaldte license-fart,
der varede til udgangen af 1812; norsk trælast i norske skibe
tillodes nemlig udført til England, uhindret af de engelske
krydsere og orlogsmænd i Nordsjøen. Under license-farten betaltes
trælasten særdeles høit, og fragterne var ualmindelig høie, hvorfor
denne periode tillige var særdeles glimrende for skibsfarten. I
september 1809 betaltes saaledes til England den uhyre fragt af
indtil 8 lstr. (144 kr.) for 100 beregnede bord.
Imidlertid varede denne gode tid ikke længe;
pengereduktionen indtraadte snart, og ved den stadige forandring i værdier
led den indenlandske handel tab, Værre var det, at England i
1812 vedtog bestemmelser, der betydelig indskrænkede handelen
med norsk trælast til fordel for Kanada, idet den betyngede den
norske trælast med en indførselstold, der i sine virkninger
nærmede sig et indførselsforbud.
Først fra 1842 blev tolden i England beregnet efter
kubikindholdet, hvorved samme blev ligelig for alle nationer.
Frankrig blev fra 1814 af en tid det bedste marked for
norsk trælast, især for skaarne materialier.
Skjønt England fremdeles er vort betydeligste trælastmarked,
har dog afsætningen udvidet sig betydelig til Holland, Frankrig
og Nordtyskland, ligesom den nyere tids større forædling af lasten
(ved høvling etc.) muliggjør konkurrence saavel i
middelhavslandene, som i Australien, paa Nyseland og i Syd-Amerika.
Omkring 1814 var trælasthandelen i Glommen i sin
barndom sammenlignet med skogdriften nu. Der huggedes kun
sagtømmer paa 5 å 6 alens længde og med et topmaal af 12 tommer,
der benævntes «maalstømmer». For gran gjordes 1/ö fradrag, og
Iltoms betaltes med halv pris af 12 toms, og 10 toms med V*
pris. For overtommer over 12 toms betaltes intet.
Først i 1823 findes pris noteret for 7 alens og 8 alens
længde; 1830 noteredes pris for 10 alen, og 1841 fastsattes
særskilt pris for 13 og 14 toms, ligesom for 1lVä toms; men
endnu huggedes blot sagtømmer.
Hollandske bjælker nævnes først fra 1844, i hvilket aar
en trælasthandler i Fredrikstad anmeldte denne sort last til
flødning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
