Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
59->
eller anden storkakse, hvis væksler maaske forfalder et par dage
for tidlig, aabner felttoget og nu gaar det glat siden. Hotel
Victoria, hvor de fleste lastehandlere fra Drammen, Fredrikshald,
Fredrikstad og Sarpsborg bor, beleires af oplændinger, der bølger
i store tog fra Scandinavie til Victoria og fra Victoria til Scandinavie.
Tømmersalget fortsættes 3—4 dage, men pludselig er det
stop. Nu er lastehandlerne rent «stinne» af tømmer og vil ikke
have mere. Efternølerne, hvoraf der altid findes nogle, løber
fortvilede fra kontor til kontor for at borttinge sine tylvter, og de
skal være heldige nok, om de med overtalelser og tak kan
blive dem kvit. Kjøbmaendene udenfor Kristiania reiser hjem
igjen, og tavlerne begynder at opvise ledige nummere i hotellerne.
Men endnu nogle dage forbliver solungen i byen. Det er
meget, som skal kjøbes, meget, som skal betales, fornyes og
ordnes. Forhallen i Scandinavie er fuld af rykkere, bykjøbmænd,
landhandlere, sagførere, inkassatorer, kort alle, som skal have
penge, møder her op og ved de smaa borde udbetales og
indkasseres mange tusender om dagen. Man ved, at solungen betaler,
saalænge han har penge, og derfor gjælder det at træffe ham,
før tegnebogen er bleven tom.»
Som omtalt gik priserne paa tømmer op i begyndelsen
af 70-aarene, og disse høie priser havde stor indflydelse i
Glommen-dalen, ikke alene paa skogdriften, men ogsaa paa livet i det hele.
Herom beretter Jacob B. Bull i en skildring, om hvilken det
bør bemærkes, at den er halvt digterisk, medens der dog ligger
meget sandt til grund for samme:
«Da tømmerpriserne med en gang gik saa uhørt i veiret i
70-aarene, blev som med et slag hele Østerdalens udseende og
hele bondens levesæt omskiftet. I de øde skoger, hvor før bare
et enkelt skud ved høst og vaar meldte, at nu faldt en bjørn
eller elg, der begyndte tømmerøksens knappe, graadige lyd at
klinge hele vinteren igjennem; der hvor i gammel tid bare en
og anden hundredaars furu eller kjætnpegran sank bragende i
jorden af ælde, der begyndte nu unggran og ungfuru at styrte i
hundredvis som stønnende slagtedyr under økseslagene. Og
fremmede tømmermerkere gik omkring, valgte det bedste og lod rod
og krone ligge igjen som dynger af lig bortover de glisne moer.
I hele 10 aar herjed tømmersvindelen dalen som en rivende
vaarflom. Formuer flytted sig eller gik tilgrunde; nye dukked
op, hvor en mindst tænkte det. Tro, tillid og gammelt venskab
mand og mand imellem blev revet bort af pengegriskhedens
farsott.
I en slig tid maatte fædrenes enkle liv og vaner blive glemt.
Nu stod ikke gaardmandssønnerne side om side med
tjenestefolkene i slaatonnen kl. 3 om morgenen; nu legte ikke bygdens
38 — Hedemarkens amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
