Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
59->
af træ, og drægtaug af sammensnoede vidjer. Naar da et saadant
fartøi ankrede ved et eller andet sted, og der opstod en stærk
paalandskuling, kunde disse skrøbelige greier ikke holde, og
skuden drev iland, med større eller mindre havarier saavel paa
skrog som ladning.»
Den officielle statistik angiver «i detaillerede opgaver over
livsstillinger» fra folketællingen den 1ste januar 1891 under
hovedgruppen de ved sjøfart, skibsfart og baadfart i Hedemarkens amt
sysselsatte personer over 15 aar. Private selvstændige
næringsdrivende: skibsredere ingen, jægteeiere og fragtemænd 3,
baad-mænd og færgemænd 11, ialt 14. Skibsførere, styrmænd,
damp-skibsmaskinister samt andre bestyrere og betjente 4. Sjømænd,
matroser, dampskibsfyrbødere, kokke, opvartere, rorskarle, og
andre arbeidere i sjøfart 14. Tilsammen 32 sysselsatte med
sjøfart, skibsfart og baadfart.
I byerne var 6, 3 i Hamar og 3 i Kongsvinger, sysselsatte
med sjøfart, skibsfart og baadfart.
Folketællingens livsstillinger omfatter tilstedeværende personer
over 15 aar den 1ste januar 1891.
Befolkning.
Anthropologi. I et indlandsamt, som Hedemarkens, arter
de anthropologiske forhold sig noget anderledes end ved amter
med kyststrækninger og fjorde. I disse sidste maa man skille
mellem kystfolket og den indre fjordbefolkning; som regel er
befolkningen ved kysten hovedsagelig kortskallet, men kortskallerne
aftager med en forholdsvis stor regelmæssighed de fleste steder
lidt efter lidt, eftersom man kommer indover mod fjorbunden,
hvor befolkningen i almindelighed tilslut bliver oveiende langskallet.
1 indlandsamtet er de anthropologiske eiendommeligheder mindre
udprægede og det hele mere ensartet — saaledes viser det sig
ialfald for den største del i de hidtil undersøgte østlandske
fladbygder —; heller ikke gjør her den almindelige, mer eller
mindre stærkt fremtrædende anthropologiske forskjel mellem de
gamle fylker sig saa gjældende som andensteds. Man vil dog
ogsaa i Hedemarken kunne mærke forskjel mellem befolkningerne
i de to gamle fylker, Heina- og Raumafylke med Østerdalen, og
der kan her skilles mellem det egentlige Hedemarken (Heinafylke)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
