Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
599
være en saa blandet race som f. eks. i Solør, det norrøne
fysiognomi er det forherskende. I fysisk henseende er
befolkningen bedre end i Vinger og Kongsvinger, og de spæd byggede
gaaet ned til 11.2 pct.
Haarfarven veksler mellem mørkblond og blond med en liden
overvægt for den første.
Middelhøiden og militærdygtigheden kan ikke opgives, da
Eidskogen i rekruteringsstatistiken for de fleste aar er slaaet
sammen med Vinger og Kongsvinger.
I Solør er-ogsaa den langskallede (dolicho-mesocephale)
hovedform den forherskende, og den bekjendte kvænske indblanding
har altsaa ikke kunnet indvirke væsentlig paa denne; men
kvænerne udgjorde jo ogsaa ifølge Kraft f. eks. i Grue kun
Va af befolkningen (Kraft Topogr. ståt. beskrivelse af Norge,
b. I, s. 505). I Grue, Brandval og Aasnes, hvor det kortskallede
element efter de foreliggende undersøgelser synes at være mest
udbredt, er dette dog ikke stærkere end 33.3—36.5 pct. I
centrum af Solør, Hofbygden, synker endog kortskallerne ned
til 27 pct., medens dog til gjengjæld mesocephalerne her naar
sit største tal for disse bygder (37.6 pct.). Saafremt
mesocephalerne skal betragtes som en blandingsform mellem de lo
modsatte skalleformer, hvorfor vel adskilligt taler, synes krydsningen
at have været stærkest i Brandval og Hof, hvor de udgjør 35.0
til 37.6 pct. I den nordligste Solørbygd, Vaaler, som ligger det
stærkt langskallede centrum, Elverum, nærmest, er langskallerne,
vel som følge deraf, ogsaa talrige (44.0 pct.)
Den egentlige solungtype, der begynder i Grue og lidt efter
lidt afsvækkes i Vaaler, er ikke let at definere — den bærer i
det hele præget af en blandingstype med et temmelig
uregelmæssigt fysiognomi, og rene typer af de to eller flere, —
sandsynligvis to — forskjellige langskallede befolkningsslag, der
sammensætter bygdernes folk, er ikke hyppige at finde. De af og til
temmelig stærkt udprægede kindpartier, den ofte noget
eiendommelige, tørre, graalige hudfarve og de hyppige graa øine skylde»
vistnok kvæneblandingen.
Rødmussede ansigter, som ellers i vore dale, ser man ikke
hyppig, og de graa øine finder man kanske oftere end noget andet
sted hertillands, Jæderen maaske undtagen, ligesom blandede
øine (graa- blaa- og grønbrune) ogsaa er noksaa hyppige.
Haarfarven veksler mellem mørkblond og blond, lidt mere
af den ene i en bygd, af den anden i en anden. De fleste
mørk- og sorthaarede finder man i Grue og Aasnes (omkring
30 pct.). Det mørke haar synes altsaa ikke egentlig bundet til
den største procent af kortskallerne, og den finske race er jo
heller ikke synderlig mørkhaaret, naar maaske undtages kareleren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
