- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
604

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ti604

HEDEMARKENS AMT.

Der viser sig altsaa temmelig betydelige forskjelligheder
saavel i de primære som sekundære anthropologiske karakterer.
I legemlig udvikling er Nordre Østerdalen (med og ovenfor Tønset)
overlegen over befolkningen søndenfor — rigtignok er spædbyggede
folk sjeldnere søndenfor og forekommer kun i Rendalen, men
norddølen er i det hele sværere folk. I Lille-Elvedalen begynder
forandringen allerede at gjøre sig gjældende og naar sit maximum
i Tolgen og Kvikne. Det gav sig ogsaa stadig tilkjende under
dragkampene paa Terningmoen (englændernes wartug), hvor de
ivrige solunger, der tager hidsig i fra først af, syntes at skulle
vinde, men tilslut alligevel efter en lang og haard kamp
beseiredes af de tunge, svære, seige karle nordenfra.

Denne nordøsterdalske befolkningstype er vistnok af
trøndersk stamme, og man mærker paavisningen af dette element i
mere eller mindre stærk grad helt ned til Aamot, saavel i det
eiendommelige, trønderske klangpræg i dialekten, som deri, at
steds-navne i den nordlige del af dalen er karakteristiske og
eiendommelige for den trønderske talebrug (P. A. Munch: Det norske
folks historie I b., s. 71—74 og Samlede afhandlinger I b.,
s. 195).

Det er i denne henseende ogsaa værd at lægge mærke til,
at den nordlige del af Østerdalen, med undtagelse af Rendalen,
lige til reformationen i geistlig henseende hørte til Trondhjems
stift, den sydlige del til Hamar, og at der endnu i verdslig
henseende skilles mellem Østerdalen nordenfor og søndenfor Aamot.

Indvandringsveien til Nordre Østerdalen kan vistnok ikke
med bestemthed angives, men har sandsynligvis ført fra Aalen
igjennem Hesjedalen ned i Dalsbygden paa denne side fjeldet,
hvor sætre mødes fra begge kanter.

Tyldalen har utvilsomt været før ryddet end Tønset, der
tidligere var anneks, medens det nu er omvendt. Denne dal
ligger lunere og mere beskyttet til end Tønset, hvorfor korn kan
modnes der, medens dette ikke er tilfælde i Tønset.

Hvad de enkelte østerdalske bygder angaar, saa viser sig
Aamot adskillig paavirket af gammel kvænsk kolonisation, der dog
væsentlig har indskrænket sig til annekset Osen, som Aamot deler
halvt med Tryssil, men denne er nu vistnok ganske gaaet op i den
norske befolkning forøvrigt, hvorfor maaske mesocephaler her er
noget talrigere end ellers i Østerdalen (31.4 pct.). Befolkningen
er overveiende mørkblond, hvad ogsaa er tilfælde med rendølen.

Her i Renas sidedalføre findes 6.5 pct. spædbyggede, medens
man ellers sjelden finder disse i Østerdalen, hvis befolkning
fysisk henseende er meget jevn. Rendalen maa vistnok være
befolket over ifra Osen, hvorfor den ogsaa, ligesom Aamot, hørte
til Hamars stift i modsætning til det øvrige Østerdalen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0618.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free