Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti610
HEDEMARKENS AMT.
Adjektiverne er uden halvlyd: ein stor hest, ikke ein stor’« hest.
Præsens af verberne vil falde sammen i former paa er,
saaledes siger de paa Vestlandet røykjer, pustar, men her siger de
røker og puster.
En stor del af Oplandene har som form for pronomenet jeg
formen je; i Nordre Østerdalen bliver eg til ei. Her bruges
for vi formen me, medens de fleste oplandske dialekter har
formen vi eller paa Hedemarken ofte ve (oldnorsk vér,
skriftsproget vi).
Dativ bruges efter visse præpositioner, saaledes paa
Hedemarken: vara paa beinorn (være paa benene, men «kommaa paa
beina att»), eller efter en del verber: saaledes følgje foreldrom, og
ved nogle adjektiver: lik forelår om, endelig som hensynsbetegnelse,
saaledes siger de paa Hedemarken: gji gutom mat (giv gutterne
mad).
Genetiv bruges næsten kun i sammensætninger og enkelte
talemaader. Det udtrykkes dels ved præpositioner: hesten aat
granna (naboens hest), eller ved at sætte det personlige pronomen
hans (hedemarkisk has) og hennar (hedemarkisk hennes) foran
substantivet: hesten has Olav, eller ogsaa ved sammensætning.
Bygdemaalene er undertiden stærkt influeret af naboegnens
dialekter, undertiden mærker man, at Gudbrandsdalen eller
Trønde-lagen er nær, og andre steder, som i Tryssil og
grændseland-skaberne, er svenske ord og vendinger ikke sjeldne.
Om sproget i Tryssil skriver A. C. Smith i 1784:
«Paa dette Sted maa jeg anmærke: Folket i dette Sogn
har en ubehagelig Udtale, besynderlig adskille nogle Gaarde og
Familier sig i sær, hvor Ordene udtrækkes med en Langsomhed,
at Taalmodigheden visselig behøves for at kunne udhøre Talen.
I Almindelighed ere de i Sproget temmelig lignende Indbyggerne
i Serne og Idre. Saa have og endeel svenske Ord vundet
Borgerret hos os, saasom: elak o: slem. Faafæng o: forgjeves.
Kjølden o: Kulden. Ostyggelig o: overmaade, forfærdelig. Dog(e)
o: døde o. a. f.
Videre bruges og efter de Svenske o i Stedet for u til
adskillige Adjektiver, saasom, olykkelig o: ulykkelig, ogrej o: urede,
otrevne o: utrivelig, ofernaadelig o: ubarmhjertig, overmaade,
ogaligt o: daarligt, galt, etc. Endelig udtales og ø i enkelte
ord som y, for Ex.: Sny o: Snø det er: Snee. Hye o: Høe.
Skye o: Skjøje, Søe. Nogle sige og Krytur i Stedet for Krøtor
o: Kreatur.»
Sprogprøver fra amtet. Her hidsættes nogle sprogprøver fra
Østerdalen, Solør og Hedemarken.
I fortalen til Østgaard «En fjeldbygd» heder det om
tønset-dialekten :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
