Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti638
HEDEMARKENS AMT.
der allerede, naar man kommer ud til Vinger, viser sig en
forskjellighed i folkekarakteren, ligesom en bestemt forskjel viser
sig, naar man kommer over Elverums grændse.
«Naar man i korthed skal karakterisere solungen, siger H. Schulze,
maa man kalde ham livlig, letvindt, godhjertet og opvakt, omtrent
en sangviniker; men med noget mere tilsætning af energi og
udholdenhed, end der i regelen pleier at følge denne slags karakter.
Men ligesaa letvindt som han er i al sin gjerning og bedrift,
ligesaa løs er han i sin tale og vistnok ikke saa sjelden i sine
moralske principer. En stor forbrydelse, især en virkelig
gjennem-tænkt og planmæssig ugjerning, vil man sjelden eller aldrig se
solungen begaa. Men derimod et lidet kneb, en vridning paa
sagen, det tror jeg oprigtig talt, at man altfor ofte finder,
allerhelst naar det gjælder heste- eller skoghandel, eller det gjælder at
udhale en betaling, som man ikke kan præstere. At «krangle
til Jonsok» ansees for den ærligste sag af verden; men saa
betaler ogsaa solungen uden et muk sine omkostninger. Hvor løs
solungen i almindelighed ansees af sine naboer, ser man blandt
andet deraf, at der i Østerdalen — det sindige, alvorlige
Østerdalen — virkelig gaar som en folketro, at et solungsvidne ikke
i rettergang er saa paalideligt og derfor ikke gjælder saameget
som et vidne andetsteds fra. Nu, dette tror jeg er overdrevent,
eller rettere jeg ved det bestemt af min egen lange erfaring i
den retning. Men vist er det, at det mange gange er vanskeligt
for solungen med hans varme hjerte og levende
indbildningskraft at holde sig fri for at tage parti eller farve fremstillingen
selv i saadanne alvorlige sager.
Saalænge man kun har med solungen at bestille i
selskabelig henseende, kan der ikke tænkes et mere behageligt eller
om-gjængeligt folk, og gjæstfriheden er saa stor, at den undertiden
endog drives til upligt eller videre, end værtens evne burde
tillade. Jeg tror derfor ogsaa, at alle, som blot har kjendt os fra
den side, ikke kan andet end rose folket.
Men vrangsiden af billedet er, at forretningsmændene ikke
liker solungen nær saa godt. Det vil sige, handle med os vil
gjerne alle; men der findes vel heller ingen, som i længere tid
har pleiet saadan omgang med os, uden at de ender med at klage
over, at vi er nogle uefterrettelige slubberter. Ja, det kan nok
hænde, at vi er det ogsaa; men forholdene har mere skyld end
folket. Konjunkturerne for trælasten veksler jo stadig, og de
økonomiske forhold her oppe paavirkes paa det allerføleligste
deraf. Dernæst er det saa, at en stor del af befolkningen i
virkeligheden er handelsmænd. De spekulerer i skoge, og de spekulerer
i at sælge varer, og en saadan handel kan ligesaavel gaa galt her
som andetsteds i verden. Endelig maa bemærkes, at fortjenesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
