Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
39
baade for skogeieren og for dem, som skal kjøre og fløde, ikke
flyder jevnt hele aaret igjennem, men koncentrerer sig paa enkelte
tider. Da er der penge blandt folk, men siden slet ikke. Dette
bevirker ogsaa en ustøhed i klareringen af alle forpligtelser.
Overhovedet maa man sige, at solungens uefterrettelighed i
det væsentlige viser sig deri, at han betaler sent og ikke i, at
han aldrig betaler. I tømmerhandelen gives der aarlig flere
hundrede tusende specier i forskud paa tømmerleverancer efter
kontrakter, som indgaaes i Sankthans. Det er sandt, disse
kontrakter opfyldes ikke altid prompte; men i det store taget tabes
der dog vistnok kun en høist ubetydelig procent i forhold til
de store summer, som udsættes. Noget større tab har maaske
de kjøbmænd, som leverer varer her opover; men i forholdet til
omsætningen bliver vistnok ogsaa her tabet ubetydeligt. Og ved
siden deraf maa bemærkes, at solungen ikke pleier at være saa
vanskelig paa kvaliteten af de varer, som leveres ham, ligesaalidt
som han pleier at prutte. Det ligger ikke i hans natur.»
Jacob B. Bull, der selv er østerdøl, har givet en skildring,
om hvilken maaske det samme gjælder som i omtalen af solungen,
at der faar trækkes noget af paa dyderne.
«Østerdølen ligner i sind og skind dalen, der han er født:
dulgt som skogene, ubændig som de stride elve, stærk og
selvtryg som de bredryggede fjeld. Han er tung i vendingen,
men udholdende over alle grændser.
Man siger om østerdølen, at bruger han to dage til at spænde
hesten for slæden, saa kjører han fjorten dage, før han spænder
den fra igjen. Denne træge udholdenhed gaar igjen i alt hans
arbeide, al hans glæde, alt hans sindelag. Og han har krop til
at følge sin natur. Han kan drage over fjeldet med hest og slæde
midtvinters i knagende kulde, klædt i uldtrøie og en tynd
busserull, bare for at hente et læs sæterhøi inde paa vidderne; han
kan ligge i tømmerhugst uge efter uge i de frosne tømmerkoier,
hvor skjægget fryser fast til væggen ved aandedrættet; han kan
gaa i tømmerflødningens iskolde elvevand i mai maaned, vaad
til opunder armene, uden at bytte hverken nat eller dag; men
han kan ogsaa ture bryllup eller gravøl otte dage paa rad, danse
nat efter nat hele julen rundt og ikke slutte, før tønden er tom.
Han kan følge en bjørn paa jagten otte, ja fjorten dage i træk,
og han kan huske en velgjerning eller fornærmelse hele sit liv.
Han kan bære den byrde, han selv tager paa sig, hvor langt
det skal være; men han er øm for tvang og tøile som en vild
elg i skogen.»
Det gjælder baade østerdølen og solungen, at de er dygtige i
alt, hvad der henhører til deres bygders hovedbedrift —
tømmerets hugning, kjøling og flødning. De udvikler under disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
