Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti646
HEDEMARKENS AMT.
Det viser sig ved domsafsigelser i det 14de aarhundrede,
at de geistlige dommere spørger ikke efter, om mundr er betalt, om
bryllup har fundet sted, om bruden er høitidelig overleveret
brudgommen, om brudesengen er bestegen i brudkoners og brudmænds
overvær. De spørger alene efter parternes ægteskabsløfte og efter
samleie.
Dette ser noksaa formløst ud, dog maa man derfor ikke tro,
at de gamle former var udslettede af livet, tvertimod paabød de
kirkelige love, at landets gode, gamle sædvaner skulde
opretholdes. Tilsidesættelsen af disse medførte vistnok straf, men
ægteskabets gyldighed er uanfægtet.
Den kirkelige vielse blev vistnok efterhaanden almindelig i
det 14de aarhundrede, men omtales yderst sjelden i
middelalderske breve. Som andre former var denne heller ikke den
nødvendige betingelse for ægteskabet, og den foregik ikke i kirken,
men foran kirkedøren, og denne akt var kun tilladt, hvor begge
parter for første gang indtræder i ægteskab, hvilket noksom viser,
at den ikke havde ægteskabsstiftende evne.
De protestantiske kirkesamfund lagde ægteskabslovgivningen
helt og holdent i statens haand. Efter reformatorernes lære
ligger vægten paa overenskomsten om at leve i ægteskab. Enhver
trolovelse er en ægteskabserklæring, hvis det ikke er udtalt, at
ægteskabet først senere skal begynde. Dette er Luthers lære,
men trolovelsen skal ske offentlig i gode mænds overvær og med
formynders samtykke. De theologiske og juridiske fakulteter ved
protestantiske universiteter udtalte efter reformationen, at
trolovelsen stifter ret ægteskab for Gud og verden, selv om hverken
kirkelig vielse eller samleie kommer til. Man skjelnede dog
mellem trolovelse og ægteskab paa den maade, at trolovelse
betegnedes som begyndt ægteskab, der ved samleie eller vielse
forvandledes til fuldbyrdet.
Luthers lære blev grundlaget for den dansk-norske
ægteskabs-ret efter reformationen. Kirkeordinansen af 1539 udtaler:
«Med ecte personer, paa ecteskabs vegne, haffve Guds ords
tienere intet at skaffe, uden at giffue oc vie dem sammen oc at
underrette deres bekømrede samvittigheder. Alt andet hører
verdslig øffrighed til.»
Ordinansens magre bestemmelse lod den under katholicismen
bestaaende sædvaneret uberørt, og da den lutherske kirke til en
begyndelse ikke havde synderlig magt over folkets brede lag,
blev følgen den, at ægteskabet stiftedes ved borgerligt fæstemaal
og bryllup uden kirkelig vielse.
Kongebreve, retterbøder og domme viser dette. I 1550
forbydes almuen i Hamar og Oslo stifter at tage sig hustruer, uden
de blev viede og givne tilsammen af præsterne for kirkedøren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
