Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti652
HEDEMARKENS AMT.
Om natteløberiet ytrer sognepræst til Stange, Kielland:
«Natteløberiet er sikkerlig efter sit oprindelig væsen
nattefrieri og har som saadant visselig været udbredt over hele Norges
landdistrikter. Og det er ikke vanskeligt at finde adskillige
grunde for dette forhold. Landsfolk har ondt for at træffe
hverandre i dagens løb, og dagens arbeidstid er saa lang, at det ikke
let gaar an at tage noget af den til et besøg. Og de første
foreløbige besøg kan efter sagens natur ikke have et fuldt
offentlighedens præg. Gutten og pigen maa lære at kjende hinanden,
før de indgaar en forbindelse, og der, hvor folkeskikken ikke
tillader, at unge folk møder hverandre aabent og ærlig, der vil de
mødes i hemmelighed. Vil forældrene arrangere børnenes
giftermaal, som altfor meget har været tilfældet, bryder kjærligheden
sig vei bag forældrenes ryg. Samvirkningen af alle disse forhold
har frembragt nattefrieriet.
I sin oprindelige skikkelse har den visselig været af en
harmløs karakter, og det er sikkert nok, at der nutildags
forekommer kjæresteforhold, som under nattefrieriets former kan
opretholdes i flere aar, uden at usædelighed forekommer. Men de
ender gjerne alle som usædelige forbindelser før ægteskabet; og
regelen er, at nutildags er nattefrieriet gaaet over til natteløb,
et usædelighedens institut, hvis udstrækning, former og virkninger
kun faa kjender. Mænd og kvinder, som lever i et samfund,
hvor natteløberiet trives, kan være ganske uvidende om, hvilke
vederstyggeligheder der foregaar omkring dem.
For 100 aar sideu friede gaardmandssønnen saavelsom
hus-mandssønnen om natten. Der var bare den forskjel, at
gaardmandssønnen kjørte og bandt sin hest paa tunet, medens
hus-mandsguttene gik tilfods. Blandt de store gaardbrugere er denne
maade at fri paa ganske uddøet, blandt de mindre gaardbrugere
og selveiere er forholdet blandet. Men indenfor husmands- og
tjenerstanden er hovedregelen den, at i disse kredse er alt frieri
nattefrieri, og i de allerfleste tilfælde er gutters nattebesøg hos
piger af usædelig karakter.»
Om natteløberiet skriver sognepræst O Olafsen i Ullensvang:
«I ældre tid var der ikke maade med den iver, hvormed
præsterne tordnede mod natteløberiet, hvorved de ofte gjorde sig
og sit embede stor skade, latterliggjorde sig selv i folkets øine,
og gavnede den skik, de bekjæmpede. Mange fortællinger skulde
jeg kunne fortælle herom, som vilde stadfæste sandheden af, hvad
her er sagt. Man bør imidlertid bekjæmpe uskikkene med
sindighed og ro og ikke lade sig forivre. Heller ikke denne skik
har de saakaldte dannede iblandt os forstaaet, skjønt den ligger
aabent i dagen og er saa helt naturlig udsprungen af forholdene.
Det er den evigunge sandhed om mandens og kvindens dragelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
