Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
653
mocl hinanden, der her gjør sig gjældende. Men da nu engang
landsfolket ikke har anledning til at træffe sammen om
hverdagene, og da etiketten forbyder mand og kvinde, som ikke er
knyttede sammen, at tales ved offentlig, saa er der ingen anden
udvei for dem end at mødes om natten; men dette behøver jo
aldeles ikke at være hverken værre eller bedre, end naar unge
mennesker mødes paa gaden i Kristiania og spadserer sammen.
Maaske i de fleste tilfælde er det ikke noget andet. I andre tilfælde
er det virkelige forlovede, som paa denne maade har sine
sammenkomster. Men ofte er det ogsaa noget værre, og i alle tilfælde
er natteløberiet en styg skik, som vi bør se at faa bort — og
den vil gaa bort af sig selv. Men mærkeligt er det dog at se
og høre, at præster kan tro, at man kan afskaffe en saa gammel,
indgroet uskik ved at stænge døren og lignende. De unge finder
nok veien ud.
Dette synes at være saa selvsagt, at ingen skulde kunne
falde paa at tro, at tvangsbestemmelser alene kan hjælpe her.»
Distriktslæge Munthe har i 1861 i et foredrag talt om
forældre, som «for fuldt alvor fremsætter den ufornuftige og
forargelige paastand, at de unge folk ikke uden de natlige besøg kan
blive kjendt med hinanden, at deres døtre ikke paa anden maade
kan blive gifte».
Denne opfatning har vistnok i mange bygder været
almindelig udbredt, og den var rigtig, saa længe frieri om natten
an-saaes for det eneste anstændige og passende.
Sundt skriver, at omtrent 1866 begyndte offentlige forlovelser
at udbrede sig i mere velstaaende bondefamilier paa Hedemarken,
og nattefrieriet ophørte hos husets egne døtre. Det samme gjælder
de andre dele af Hedemarkens amt, at natteløberiet blandt
gaard-brugerne tog af eller hørte rent op, da de begyndte at indrette
sit hus og sin levevis paa byvis, og hvor man gjorde det, blev
ogsaa offentlige forlovelser almindelige.
Meget almindeligt er det i mange bygder, at man driver
spilopper med den gut, som kommer paa nattefrieri. Paa
Vestlandet, hvor frieren ofte maa komme i baad, hænder det, at de
drager baaden langt op fra sjøen og med besvær anbringer den
f. eks. paa taget af et fjøs, saa at gutten senere maa gaa rundt
og bede dem hjælpe sig at faa den ned. Andre steder paa
Vestlandet bruger de at strø med løv mellem guttens bolig og
jentens.
Deslige spilopper kjendes ogsaa fra Hedemarkens amt.
Paa Vollum tjente i præsteenke Rambechs tid en pige ved
navn Berit Nilsdatter Krulhaug. Dennes kjæreste, Iver
Lille-Ner-gaard, kom en lørdagskvæld til fjøset, hvor pigerne laa.
Samtidig kom ogsaa nogle natteranglere, der havde et horn i siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
