Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
661
holdt han paa saa længe, at solen kom til at skinne paa ham;
da revnede han; stykkerne blev til sten, som stod længe, indtil
et skred tog dem.
Huldrer, underjordiske, tufter har været udbredt i Hedemarkens
amt med egenskaber, som er vel kjendt fra andre dele af landet,
men hver landsdel henlægger, hvad der berettes, til sit omraade
og med specialiseringer her og der.
Huldrene er elskovsfulde og efterstræber ofte mandfolk, og
da gaar det dem i regelen galt, men undertiden bliver der kastet
staal over huldren, og det ender med giftermaal, og slige
huldrekoner er ofte dygtige og brave koner.
Rendølen oy huldren.
Den tid, da rendølerne havde fiske i Sømaaen, stod der en
fiskerbu mellem gaardene Gjota og Kroken i Sømaadalen. Tomten
synes endnu og kaldes Veltbutomten. Der har lige til de sidste
tider været seet huldrer og andet. En kveld — før buen blev
revet — laa en rendøl der. Han havde lagt dygtig paa aaren og
tørgadden spragede kvikt. Han havde netop lagt hoserne til
tørring og sad paa sengebrisken færdig til at lægge sig; da kom
der ind et kvindfolk og blev staaende bortmed døren og vendte
bagen til døren. Rendølen havde tvil om, at det var en
under-jordskjærring, og sagde til hende: «Send hid den drikskaalen
fra hylden op paa døren der, du fremmedkjærring.» Han vilde
se, om hun havde rumpe; thi han vidste, at huldren har rumpe.
Hun skulde da svinge paa sig og tage skaalen, og han fik da se
rumpen. Han tog en gloende ende af en tørgad og kjylte den
bortover til døren. I det samme smat hun ud; men da hørte
han det skratte borti haugen, og et grant maal raabte: «Jau.
no fek a Lislut pisk paa snerten sin lel.»
En lignende beretning er der fra Hof i Solør, nedskrevet
omkring 1840 af Bernt, Lund.
Gunhild Fleske røv.
Margaret Eisæts fæstemand laa i Søraassæteren om vaaren
og gjærdede. Da han om aftenen sad i sæterstuen og stegte flesk,
syntes han, Margaret kom ind igjennem døren. Men han forstod
godt, at det ikke var hende, men huldren, og greb efter
fleske-panden. Hun dreiede sig om og vilde ud igjen, men i det samme
hun var i døren, slængte han hende panden i enden, og da lo
det og raabte fra koven: «Gunhild, Gunhild fleskerøv, flk du
hannem Per?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
