Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti76 HEDEMARKENS AMT.
Huldrekjærlighed.
For omtrent 75 aar siden, heder det i en optegnelse fra ca.
1840 af Bernt Lund, laa en mand ved Ørretjernet, som er
huldre-tjern, og fiskede. Han havde sin 12 aars gamle søn, Kolbjørn
Olsen, med sig. De gjorde ild op og lagde sig til at sove ved
den. Om natten blev der et frygteligt uveir, og imedens manden
laa og ikke kunde faa sove, kom der et deiligt kvindfolk til ham
og sagde: «Aa, faar jeg den vakre gutten.» «Du skal faa fanden,
du,» sagde han og greb efter sin øks, men i det samme strøg
hun afsted, og han saa, at hun havde en lang kohale.
En huldre paa Hedemarken.
En skytter laa engang i et sæl. Ud paa natten kom der
to huldrer, der bar en kjedel, som de hængte paa og lagde ild
under for at koge møssebrim. Den gamle huldren sagde til den
unge, at hun ikke maatte røre øksen, som hang ved sengen hos
skytten. Men da kjedlen kogte over, tog den unge huldren øksen,
og da kastede skytten sit bælte om hende, og saa havde han
magt med hende, thi huldren taaler ikke staal. Nu stod han
straks op og reiste afsted, saa fort han kunde. Paa veien hørte
han det raabe og skrige, at han skulde bie, men han skyndte
sig; atter skreg det og raabte, men da han endnu ikke standsede,
raabte den gamle huldre fra en haug: «Tag hende kun, du skal
ingen skade have deraf.» Saa biede han, og huldren kom efter,
og han tog hende med. Da han kom hjem med hende, blev
folket hans rent forskrækket, og han maatte straks hente
feldt-skjær for at faa halen af heride. Saa reiste han til præsten med
hende og fik hende kristnet, og han kaldte hende «Jorinda>-.
Den dag de havde bryllup sendte huldren dem en kiste, hvori
laa skrud, krone og fuld stas af det pure guld til bruden, og for
døren stod to kjør, en kollet og en, paa hvis horn hang en kolle af
det rødeste guld. Stort var brudefølget og mange flere huldrer
end mennesker, men de kunde ikke følge længere end til
kirkedøren, der maatte de blive staaende.
Skogkarer kan undertiden træffe en enkelt kulle eller huldre;
hun gaar i Østerdalen tiest i ståk af rød farve nedenfor bæltet.
Huldrefolket har kjør og ofte hele bølinger.
En huldrebøling.
En aasæting, som hed Lars, var som smaagut gjelt-svein paa
en sæter ved Savalen. Han havde en stor bøling at gjæte, baade
ku og sau og gjeit. Det blev ikke liden «bjøllskrell», naar alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
