- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
666

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ti66

HEDEMARKENS AMT.

holdt hver en del af noten, og de samledes ved fiskestedet paa
en bestemt tid. Det første, de gjorde, var at koge en kaalgryde
sammen; den, som kom forsent hertil, mistede sin andel af fisket.
Engang kom en vel sent til kaalen og skulde tabe sin del, men
han bad, at ban blot maatte faa det første kast, saa han slåp
reise rent tomhændet hjem igjen; det blev da indrømmet
ham, men med det ene kast fik han mere end alle de andre
tilsammen i hele fisketiden.

Fisker aa-a.

Ved Rotna i Grue gik en mand en nat og lystrede; som
han sad og stelte med fyrkynjulen (tyrifaklen, af oldnorsk kyndill,
lys), stod der en hund foran ham med øine saa store som de
største tinknapper. Hunden blev med engang borte, og et ungt,
vakkert, hvidklædt kvindfolk stod paa samme sted. Hun stod
stille og saa paa manden, sagde ikke noget, men blev med
engang borte.

Straks efter flk han se fire akkurat lige store ørreter gaa
langsomt forbi og blive borte. Han flyttede sig et stykke og tog
to ørreter, som veiede 1 bismerpund og 13 mærker. Dem bar
han hjem og gik saa ned til Rotna igjen og tog straks to til,
som ogsaa tilsammen nøiagtig veiede 1 bismerpund og 13
mærker. Det kvindfolket, han saa, var sikkert fiskeraa-a; naar man
ser hende, faar man altid fisk.

Fiskeraa-a er nemlig en vætte, der raader for fiskeriet, et
kvindeligt, overnaturligt væsen, som giver fiskelykke, naar hun
viser sig. Hun kjendes saavel i Nordland og det trondhjemske
som i Solør og Østerdalen; men paa det første sted sættes hun
i forbindelse med havfiskerierne, mens hun i indlandet sydpaa
har ganske samme karakter som sjöråa i Sverige.

Paa svensk har man disse benævnelser: Råd, m. og f.,
råd-ande, rå and, gårdsrået, sjørå, skogsrå.

Paa norsk: skogsro (Baahuslen), raamand paa Søndmøre (Strøms
Beskr. II, 307, 322), fiskeraa-a.

Hertil hører vistnok, som Fritzner formoder, gammelt norsk
halfræingi, o: en, som paa grund af sin lidenhed ligesaa meget
kan henregnes til de underjordiske som til menneskene, — eller
ogsaa en, som har et underjordiskt væsen til far eller mor
(sammenlign lialfrisi, halftrçlJ). Fritzner formoder, at den Gunnar, som
nævnes i Dipl. Norv. (II, 109. 172; III, 182) og kaldes råsveinn,
har faaet dette tilnavn paa grund af elskovsforhold til en rå, en
underjordisk.

Skogsraaet og sjøraaet omtales af H. Hofberg i «Svenska

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0680.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free