Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti70
HEDEMARKENS AMT.
aassæteren, hvor hun var bleven alene tilbage for at faa ned en
væv, hun havde oppe. Per begyndte at blive ængstelig for hende,
og derhos løb hans hund og knistrede og vilde ikke lade ham
faa ro. Da stod han op tidlig, tog riflen og drog afsted til
sæters. Da han kom til Gammelvolden var der støi og larm og
fuldt bryllup i sæterstuen. Per Øvretajet vidste ikke mere end
et raad : han skjød over taget og da reiste de ud med bulder
og larm. Hans fæstemø stod paa gulvet, pyntet som brud med
krone og brystsmykke af sølv. Al den øvrige stas rev
huldrefolkene af hende, i det samme de for afsted, men hun slog
hænderne over hovedet, og derfor flk de ikke kronen og bryststykket.
Det var den største og gjildeste krone i bygden, og den brugtes
siden af alle, der stod brud. Men altid brugte de «at fyre over
bruden», naar hun flk kronen paa, men engang paa Hvam i
Kiverum glemte man at fyre, og da tog bergfolket baade kronen
og bruden. Middelaldrende folk kunde omkring 1840 erindre at.
have seet denne krone.
Manden paa hesteleiting.
En mand for i fjeldet paa hesteleiting. Han stødte
uforvarende paa en sæterkrinsil, som hed Vollan, og han undredes
ikke lidet paa, hvorledes han skulde være kommen did, og saa
fik han se en stor gaard, som han tidligere ikke havde seet,
skjønt han var godt kjendt. Han ruslede hen til gaarden og gik
ind i stuen. En jente saa vakker, som han aldrig havde seet,
kom og bød ham drikke, og hos jenten glemte han snart baade
øykene og bygden.
Folk tog paa at søge efter manden, men borte var han og
borte blev han. Kirkeklokkerne blev ogsaa hentede, men lige
meget hjalp det. Da han havde været i berget ni aar, fik han
hug til at se ned til bygden, men jenten, som nu var konen
hans, sagde, at han maatte komme igjen. «Naar du gaar ud af
døren, sagde hun, faar du tverkaste dig til siden, for der er en
inde, som ikke kan glemme arten sin!» Han gjorde saa, og i
det samme kom en gloende jernstaur farende igjennem dørgabet.
Da saa han sig ikring, men nu var det hele ’kvorve væk».
Der blev undring i bygden, da manden kom til dals. Han var
noget underlig af sig. Slægtninger og kjendinger spurgte ham ud
om, hvor han havde været. Han fortalte, at han kom fra Vollan.
Men der er ikke folk, uden da man sætrer, mente de andre.
Men han svarede, at paa Vollan fandtes flere peispiper end i
bygden. Manden trivedes dog ikke hjemme, og en dag drog han
bort, og kom aldrig siden igjen. Men folk ledte ikke efter ham;
de forstod, hvor han var.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
