Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
673
sig ikke, de flk spillemanden med sig. Da de kom tæt hen til
varmen, saa de en hel mængde smaafolk danse omkring den.
Det var elvefolk ; de holdt hinanden i hænderne og dansede om
varmen i en stor ring, og udenom den dansede en hel mængde
andre i mindre ringe. Bryllupsfærden ændsede ikke dette, men
gik nærmere; da blev elvefolkene borte, men ilden vedblev at
brænde og ungdommen begyndte at danse og holdt paa til langt
ud paa morgenen; da saa de, at flekken, hvor ilden brændte, var
sort afsveden, og rundt orn i græsset var der mørke ringe efter
elvefolkets dans.
Roper kaldes i Tønset det, som svarer til utburden, det vil
sige et væsen, som bliver til af efterbyrden, hvis denne ikke
brændes; det betyder oftest et barn født i dølgsmaal og
dræbt.
Ikke langt fra den store slette i Gammeldalen ligger
«Skrømtbakken, » hvor en roper har sit tilhold.
Naar et barn fødes, og man glemmer at brænde efterbyrden,
bliver denne til en roper. Den holder sig til slægten, idet den
kalder paa dens medlemmer i skyldskaps navn; den ligner et
hovedløst væsen. En «y by ing» (en fra Udbygrænden) kom en
kvæld farende denne vei med hest og mesty (kløvgreier). Da flk
han høre, at det raabte: «Mo’bo, mo’bo,» (morbroder), og lyden
kom nærmere og nærmere og lige ved siden. Han saa ingen ting,
og da han var kommen forbi bakken, blev alt stille. Karens
søster havde født et barn i «dalen» og glemt at brænde
efterbyrden, som var bleven til en roper, som holdt til i
Skrømtbakken. «Ybyingen» var hans nære slægtning, og derfor raabte
han paa ham, da han for forbi.
Dystetrommen.
Forestillingerne om, at de underjordiske væsener deltager i
landets forsvar, som et sidste opbud eller landeværn, lever i
beretningen om Dystetrommen. Naar Dystetrommen gaar, saa
rykker de underjordiske eller overjordiske væsener ud, og naar
krigen er forbi, gaar ogsaa Dystetrommen, men da i modsat
retning eller hjemover.
Dystetrommen har vel egentlig sit navn efter gaarden Dyste
paa Vestre Toten, men der er ogsaa andre navne paa Dyste
som Dystevold i Vang, Dyster i Aas, Dystland i Nes paa
Romerike og Dysterud i Søndre Odalen. De har efter O. Rygh
tildels sit navn efter en elv Dyste, og navnene kan efter ham
komme af dust, støv.
Faye beretter i sine norske folkesagn, at man paa Toten, naar
krig er ivente, hører en trommelyd i luften, der kommer fra.
43 — Hedemarkene amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
