Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti674
HEDEMARKENS AMT.
gaarden Dyste og gaar ad den kant, hvorfra krigen truer. I aaret
1808 hørte man den tydelig og mærkede deii først under
høi-sædet paa gaarden Dyste, der ligger paa Toten ved en bro, som
kaldes Dystebroen.
I «Brage og Idun» («Reiser i Norge»), beretter Fredrik Hammerich
i 1834 om en veteran fra 1814, der roede ham over Mjøsen
fra Storhamar og talte om krigen i 1814. Han vidste, der blev
fred, førend den var sluttet; thi en korporal, der laa paa
Dyste-gaard, havde hørt Dystetrommen, den de underjordiske rører i
ufredstid. Den gaar udad den vei, krigsfolket skal marschere,
naar det er mod kamp, men indad, naar det er mod fred; det
sidste havde korporalen selv ganske grant hørt, fortalte han, og
hans spaadom gik i opfyldelse.
Asbjørnsen beretter i («IllustreretNyhedsblad» 1852) om
trommeslag, der forkynder krigsfolks hjemkomst fra krigen. Man hører
dem ikke blot i luften, saaledes som der fortælles om Dystetrommen
paa Toten, der gaar mod den kant, krigen kommer fra; men man
ser dem kjæmpe i luften.
I marken ovenfor gaardene ligeoverfor Strand i Lom hørte
Alv Øverli «trommen» komme over Lifjeldet; den for bortover
til Skorvangen og udover i Vaage den beneste vei. Snart efter
maatte krigsfolket ud i 1808.
Man hørte senere «trommen» igjen; men da kom den
søndenfra. Man vilde gaa soldaterne imøde, men det var kun trommen,
og krigsfolkene kom ikke førend lang tid bagefter.
Efter Ivar Aasen kjendte man ogsaa paa Søndmøre den
krig varslende tromme. Den heder der «lydetrommen», fordi den
kun høres, naar det er «lydt veir». Før ufreden var der mange,
som hørte den, og den har ogsaa været hørt siden, hvorfor somme
har spaaet krig; men den har ikke altid været sandspaad.
Lignende beretning om underjordiske, som deltager i landets
forsvar, har man fra Bornholm (J. F. Møller: Folkesagn fra
Bornholm, 1867):
De høiere danske officerer i Nexø paa Bornholm var
under-kjøbte af de svenske, som laa der med en flaade; alt
mandskab var sendt til Rønne; kun en gammel mand holdt
strandvagt for syns skyld. Svenskerne begyndte at gjøre landgang, og
den gamle mand kunde intet- gjøre. Men da hørte han først som
en hvisken: «Lad og skyd! Lad og skyd!» og senere hørte han
rundt omkring tydelig det samme: «Lad og skyd!» «Lad og
skyd!» Han ladede da bøssen og fyrede, og da knaldede det
rundt om, saa svenskerne faldt som fluer og søgte hurtig tilbage
til skibene. Den gamle mand saa ikke, hvorfra skudene kom,
men svenskerne fortalte senere, at de fra sjøen kunde se de
underjordiske myldre frem af jorden med røde huer paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
