Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
79
den ene fod til en slem værkefod, som holdt hende i sengen i
aar. Havde ikke jenten fortalt om hint syn, saa vilde ikke
denne ulykke have hændt.
Naar der havde været en fremmed, eller en som ikke hørte
huset til, inde og spist paa en gaard, brugte husets folk før i
tiden at kaste den ske, han havde brugt, paa ilden. For spiste
nogen af dem af samme skeen, troede man, at de kunde «fange
vondt», o: faa sygdomme eller andet ondt sendt paa halsen.
Denne skik fulgtes temmelig alment i Odalen endnu i
30—40-aarene.
Det var farligt at slaa varmt vand ud paa bakken eller
marken ; thi det gik ud over de underjordiske. Maatte man alligevel
gjøre det, skulde man sige: «Agt dæi, vetl-kall.»
For at værge folk, fæ og bohave mod trolde og andre onde
magter, satte man om julekvælden kors over døren. End videre
brændte der lys i stuen hele natten. Førend folk lagde sig om
julekvælden, feiedes gulvet, og fandtes der alligevel om morgenen
et bygkorn, var det et tegn paa, at man havde et godt aar
i vente.
Det første melkemaalet, man fik, efterat en ko havde kalvet,
bar man ind i stuen under forklædet. Hvis «dyllen» (dallen)
ikke paa denne maade var tildækket, kunde let en ulykke
tilstøde koen.
Førend man tog paa at sy eller bøte et klædesplag, skulde
man bide i en træpinde. Lignende regler er der i mængde.
Ved tidsregningen klarte man sig uden primstav og almanak:
Det er 6 uger fra jul og til «kjinsmes» (2den februar), 7 uger
fra «kjinsmes» og til «maarmes» (25de marts), 3 uger fra
«maar-mes» og til «saamaarmaal» (14de april), 1 maaned fra
«saamaar-maal» og til «halvardsokk» (15de mai), 6 uger fra «halvardsokk»
og til «jønsokk» (24de juni), 14 uger fra «jønsokk» og til
«me-kjølsmes» (mikkelsmes, 29de september) og 12 uger fra
«mekjøls-mes» og til jul.
At skjære ned folk, som har hængt sig, eller overhovedet
tage sig af lig af folk, som har begaaet selvmord, har man nødig
villet. Der fortælles fra Kvikne, at proviantskriver Hermiss, en
tyskfødt mand, som boede paa Nergaard, fandtes en dag død,
staaende paa hovedet i brønden paa gaarden, og det rygte kom
ud, at han var død ved selvmord. Ingen vilde trække ham op
og begrave ham, og han stod saaledes i brønden i 7 uger. Da
kom der en omløbende tater eller «fuss», kaldet «Kaniken»; han
tog ham op, og da der heller ikke var nogen i grænden, som
vilde transportere liget til gravsted, saa tog fussen liget, svøbte
det i en matte, lagde det paa en kjælke og drog afsted til kirken.
Underveis mødte han tønsetinger, der kom fra byen, og som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
