- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
690

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ti690

HEDEMARKENS AMT.

Om klædedragten i Osen i midten af det 19de aarhundrede
oplyses :

Ulv- eller hundepels havde kun faa. Yderklædningsplag var
sauskindspels eller frakke af samme materiale som de øvrige
klæder, men saavidt større, at den kunde trækkes udenpaa de
øvrige. Nogen forskjel paa sommer- og vinterklæder var der
ikke; ogsaa sommerklæderne var af tykt vadmel; om veiret var
noksaa varmt, havde man den samme tykke vadmelsfrakken j>aa
som om vinteren, naar man var helgeklædt. «Taaglappede» sko
kaldtes sko, som var grimelappet med fine birkerødder, «taag »
kaldet, istedetfor begtraad. Med denne slags «traad» kunde ikke
stingene og sømmene blive fine, men grimen sad fast en tid, og
dette var hovedsagen. Grove syle maatte bruges til denne
eiendommelige lapping, og disse forarbeidedes af stedets smede.

Huder og skind af de slagtede kreaturer barkedes hjemme
i store, dertil indrettede barkekar. Skindene og det tyndeste
læder tjæresmurtes til fedtlæder; det tykkeste brugtes til saaler.
Paa de mere velstaaende gaarde med mange kreaturer var der
opsparet lager af skindfelder, da man ikke rak med at slide dem
ud saa fort, som de blev opgjort. Skindfeldmager var ligesaa
nødvendig haandværker som skrædder og skomager. Denne kunst
synes at dø ud, da faa vil lære sig haandværket.

Reisende handelskarte, fornemmelig fra Gudbrandsdalen, solgte
alle slags knapper, støbte af messing med hempe; de fæstedes helst
med skindremme. Der var store blanke messingknapper paa
trøie-brystet, mindst et halvt dusin paa hver side.

Kvindernes klædedragt var ikke synderlig afvigende fra
nutidens. Hægtningen paa trøie- og kjolelivet var tidligere paa
ryggen, saa man maatte have hjælp til at hægte klæderne, da
man ikke selv kunde naa.

Til hovedplag havde de gamle matroner en hue med en slags
tilbygning (udvækst) i nakken, som vanskjæmmede dem. Disse
saakaldte «paalluver» var en hue med en stor pose bagtil, fyldt
med stry, for at forestille en rigelig haarmængde.

Kosthold. Maaltiderne benævnes tildels eller paa mange
steder i amtet førdugur, egentlig fyredugur, derefter følger dugur,
videre middag, eftasvær eller æftasvæl, i Solør æftavoor, derefter
følger kvældsvær.

Tiden for disse maaltider er for fyredugur kl. 6 om
morgenen, dugur kl. 9V27 middag kl. 2Va, eftasvær kl. 5Va og
kvældsvær kl. 8 om aftenen.

Saaledes er maaltiderne f. eks. paa Nes paa Hedemarken.

Efter hvad der meddeles fra de forskjellige herreder viser
det sig, at levemaaden er saa nogenlunde ens.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0704.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free