Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti98
HEDEMARKENS AMT.
og de fastboende nordmænd i de trondhjemske amter og i
Hedemarkens amt og til at fremsætte forslag om grændser. Fra
Hedemarkens amt er nu de nye finner trængte tilbage.
Finnerne havde i det forløbne aarhundrede udbredt sig
mod syd, og i virkeligheden er det en liden folkevandring,
som har foregaaet i den nordlige del af amtet; den synes
begyndt i det 18de og fortsat i det 19de aarhundrede; skjønt
antallet af individer er faa, saa er indvandringen i fjeldet
mærkbar nok ved det forholdsvis store antal ren, finnerne førte med sig.
Røros herred har en befolkning af finner, der gjør paastand
paa at være urbefolkningen. At saa ikke er tilfældet, er
temmelig klart allerede deraf, at man ikke i herredet som
andetsteds, hvor finner har boet i lange tider, finder finske stedsnavne,
og man støder heller ikke i fjeldene paa sikre finske begravelser
og offerpladse.
Den finske befolkning i Røros herred har indtil den seneste
tid været den sydligste i landet. Men disse Rørosfinner har ikke
havt sine boliger der, hvor de nu lever, fra umindelige tider, de
er komne ind senere, sandsynligvis senere end Røros kobberværk
anlagdes i 1644.
Den norske befolkning i Røros- og Fæmundsegnene var, før
Røros kobberværk anlagdes, yderst faatallig, saa der var tidligere
meget god plads. Hele strøget kunde da være til raadighed for
finner; men der er intet tegn til, at de før den norske befolknings
ankomst har holdt til her. Sydgrændsen for de finske stedsnavne
ligger nordligere; nordmændene vilde her, som andetsteds, have
beholdt mange finske navne paa fjeldene, om de havde
forefundet finner og lært saadanne navne af dem. I de indre dele af
Søndre Trondhjems amt er der heller ikke finske stedsnavne, som
i de tilsvarende dele af Nordre Trondhjems amt.
Finnerne synes at være komne ind i Røros herred, efterat
de da var kristnet. Gamle hedenske finnegrave mangler ganske,
og tanken om, at finnerne er urbefolkningen her, maa ogsaa af
denne grund opgives.
Det sydligste nu kjendte finske offersted antages at være
paa den lille ø i Tunnsjøen i Grong paa 64° 44’ n. br., hvor en
høide endnu kaldes Gudefjeld eller Tunnsjøguden. Det fortælles,
at den i lange tider var gjenstand for finnernes tilbedelse, og at
der stadig ofredes. Omtrent under 64de grad, i den nordligste
del af Værdalen, støder man paa de sydligste finske stedsnavne.
Længere mod syd er navnene udelukkende norske, og et par navne
har hentydning til, at der paa stedet kunde forekomme finner.
Stedsnavne af finsk oprindelse forekommer ikke paa strækningen
mellem 62 og 64° n. br., hvor nu den finske befolkning stadig
trækker frem og tilbage; dette tør opfattes som et bevis for, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
