- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
702

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ti702

HEDEMARKENS AMT.

sæteren og Dølvaclsæteren i Kvikne. Disse finner — ialt 25
personer — havde efter eget opgivende i 1890 tilsammen ca.
2000 ren.

Denne egn vest for Glommen beitedes i 1890 — ialfald
den meste tid af aaret — af et betj’deligt antal ren —- ca. 6 å
7000 stykker. Skaden for de fastboende paa eiendom og
havnegang samt melkendbytte ansloges af kommissionen til tnsender af
kroner aarlig.

Før disse finner med ren kom til Kvikne, har der ikke
været øvet nogen havning med ren i herredet, ei heller i
Tønset og Lille-Elvedalen. I Tolgen har finner søgt beite for
sine ren omkring 1810, men bønderne i Dalsbygden mødte
dengang op og skjød en mængde ren for finnerne, som derefter
forlod egnen efter et i 1815 indgaaet forlig, som ovenfor berørt.

Der er oplysninger i Trondhjems stiftsarkiv og rigsarkivet
om denne strid. I aaret 1810 kom endel finner fra Rørosegnen
hen i Hesjedalen og udstrakte derfra heitningen med sine
rensdyr den paafølgende sommer til Tolgen. Da der forvoldtes skade
paa slaatter og havnegange, besluttede en del opsiddere i Os og
Dalsbygden at drive finnerne bort, og da det ikke lykkedes ved
advarsler og trudsler, drog de, bevæbnede med geværer, ljaaer og
lignende vaaben, mod finnerne. Omkring 3 ä 400 rensdyr blev
skudte eller dræbte. Efter klage fra finnerne blev i 1811
nedsat en dømmende kommission. Lensmanden i Tolgen, som havde
opfordret bønderne til den trufne forføining, samt 37 bønder
sattes under tiltale. De fleste blev idømt bøder og tilpligtet at
udrede erstatning for de ødelagte rensdyr.

I 1815 indgik de domfældte «beboere af Os- og Dalsbygden»
paa at betale en erstatning til finnerne af 18 000 Tbdlr. n. v.
mod, at finnerne forbandt sig til «ei for eftertiden at opholde
sig med deres rensdyr i fjeldene, der støder til Dalsbygden med
tilgrændsende bygder ».

Det oplystes under sagen, at finner ikke vides at have søgt
hen i disse trakter før 1810.

Efter 1815 og indtil John Thomassens komme har noget
forsøg fra finnernes side paa at tage tilhold inden Hedemarkens
amt vestenfor Glommen ikke været gjort. Maaske har de streifet
over stiftsgrændsen fra Hesjedalen; saaledes kom i 1835 et par
finner fra Rørosegnen, hvilke holdt til om vinteren ved
Elg-sjøen.

Om vinteren i 1862 og 63 kom en fin ligeledes fra
Rørosegnen og opholdt sig disse vintre øverst i Hesjedalen.

Alle disse finner antages ikke at have havt mange rensdyr.

Oprindelig har de heromhandlede vestenfor Glommen
liggende fjeldstrækninger vistnok været statsalmenning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0716.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free