Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti708
HEDEMARKENS AMT.
skogen havde den gang liden eller ingen værdi i disse egne, som
laa meget afsides.
Kvæner fra Vermland skal allerede omkring aar 1600 have
vandret ind paa norsk grund, og det siges, at medlemmer af
slegterne Miilikka, Räisäinen og Leiimoinen bosatte sig omkring
sjøen Røgden i Grue.
Derfra udbredte de sig, fremdeles østenfor Glommen, mod
nord igjennem Elverum til ind i Tryssil, mod syd over den hele
aasrække igjennem Yinger, Nes, Urskog til Sitskogen i Høland.
De gik saa over Glommen og udbredte sig over udmarkerne i
Odalen helt til Stange paa Hedemarken, drog over Vormen og
satte sig fast i skogtrakterne i Hurdalen ved Mjøsen. Herfra
sværmede de hen over den høie, sammenhængende aasrække,
der bøier sig nordenom Nannestad, Nitedalen, Aker og Asker til
Modumsaasen, ja helt vestenfor Beina og Drammenselven, i
Aadalen og Sigdal klang kvænernes øks i skogen. (Eilert Sundt.)
Allerede imellem aarene 1650—1660 klagede presten i
Modum over, at en del kvæner, uden forlov havde slaaet sig fast
i skogen og ødelagde den ved braatebrænding.
De bosatte sig i Eidskogen, Vinger, Brandval, Grue, Hof,
Aasnes, Vaaler, Elverum og Tryssil.
I liv og sæder adskilte de norske kvæner sig ikke fra sine
landsmænd paa den østlige side af grændsen, og deres stilling i
forholdet til normændene og regjeringen blev ogsaa til en
begyndelse som de svenske kvæners. Fredrik den 3dje udgav en
forordning den 30te august 1648, hvori han tilkjendegav, at han
havde faaet nys om, at en mængde skogfinner havde trængt ind
over grændsen fra Sverige og forvoldt stor skade saa vel paa
skogen som paa jagten og fiskeriet. De skulde før jul samme
aar enten forføie sig ud af riget eller bosætte sig der og betale
skat som andre norske indbyggere.
Fra Solør og Østerdalen klages der i 1673 over, at de
«meget dristelig og uforskammet ei alene indfalder i skogene
og dem til største upligt og passerne til fordærv med braatehugst
og brænden ødelægger, saa og alt vildt skyder og forjager, samt
fiskesøerne og smaavand udfisker».
Forordningen af 1648 fornyedes den 20de juni 1673 og i et
reskript af 7de februar 1685 paalagdes det amtmanden at
holde øie med skogfinner, tryglere og jøder, som ei maa lides.
Fogderne i Buskerud og Ringerike stævnede i aaret 1686 alle
kvænerne til thing og anstillede ransagelse over dem.
Beskrivelserne af disse forretninger, som findes i rigsarkivet, indeholder
fuldstændigt mandtal over dem, og man ser deraf, at der boede
kvæner i Sigdal og Modum, Hole og Norderhov, navnlig ved
Glitre-vatn (skogen her kaldes «Finmarken») paa Modumsaasen og omkring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
