- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
711

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEFOLKNING.

711

rettes mod alle løse kvæner. Man haabede, at «de herefter sig
ikke skulde samrotte eller understaa noget at foretage, ei heller
vores med dennem (o: de svenske kvæner) colludere, som udi
seneste krigstid passeret er».

Den korte krig, som i august 1700 førtes med Sverige,
voldte mærkelig nok intet brud paa den trufne aftale, og
klapjagten fandt sted 4de oktober 1700. Udbyttet var overraskende
stort. Fra Akershus toges 44 til fange, og Hedemarken afgav
omtrent dobbelt saa mange. I statholderens rapport heder det:
«Landet er i den grad fornøiet herover, at det ikke kan beskrives,
da ingen længere kunde bo sikker og uden frygt, og var der
bleven noget af krigen, havde dette pak gjort mere skade end de
fiendtlige partier, hvorfor de ganske maa udryddes.»

I de følgende aar er lignende jagter anstillede. I Bærum
paagrebes saaledes i 1703 en hel bande af omstreifere, og paa
Ringerike blev der ogsaa opbudt almue og militær for at fri
egnen. Ikke destomindre vedbliver de samme klagemaal som
før over «skogfiendernes» indtrængen. Fra Elverum indgav 8
bønder i august 1704 følgende bønskrift til Fredrik IV:

«Vi fattige eders kongl. maj.ts skogbønder af Elverum og
Aamots prestegjelde i Østerdalen har allerunderdanigst for vores
allernaadigste overherre og konge at beklage, hvorledes
skogfinnerne tilføier os stor skade, idet at de indfalder udi vore
gaardes tilliggende skoge, og i synderlighed om vaaren paa skaren
baade paa søgn og høitidelige dage nedfælder elgsdyr, fordriver
dem af skogene og fordærver vore veidesteder saa og betager os
vore fiskevand, foruden at de ruinerer de almindelige skoge med
tømmerhugst, saa og med braatebrænden, hugger og fordærver
skogen, saaledes at paa det sidste vi eders maj.ts skattebønder
ei kan svare vores kontributioner og skatters rettigheder.
Særdeles lever vi udi stor befrygt for dennem, om det skulde hænde
sig — hvilket Gud naadeligen afvende — at krig skulde
paakomme, de da, som er et folk og besvogrede med de svenske
finner, skulde som udi forrige tider, da vi krig havde, baade
formyrde folk i deres huse og berøve os vore heste og Kvæg, som
de den tid gjorde. Bønfalder derfor udi allerdybeste
underdanighed, at kvænerne af eders kongl. maj.t maa udryddes
eller og paa andre steder forflyttes.»

Der findes flere vidnesbyrd om, at kvænerne ikke har været
saa forhadte og upaalidelige i ufred, som angivet under
Gylden-løvefeiden. I 1686, da en almindelig udrensning af
grændse-bygderne skulde foregaa, fandtes der i Solør flere kvæner, for
hvem de norske bønder gik i forbøn. Om en af dem heder det
i fogdens knappe optegnelser: «Simen Mattisen, 41 aar gammel, er
finsk født, gaar i bygden og svarver, kan intet med skytteri, haver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0725.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free