- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
718

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ti718 HEDEMARKENS AMT.

de norske og de svenske Finner kjende hver deres Lands Sprog;
imidlertid ndtale de baade det norske og det svenske Sprog med
et saa lignende Tonefald, at man skal have vanskeligt for at
skille en norsk og en svensk Finne fra hinanden. Ordene udtale
de i en Slags stødende eller syngende Tone. Men deres
Udeladelse af nogle Consonanter, saasom S, F, L, R og flere i
Begyndelsen af et Ord, deres Forbytteise af haarde Bogstaver
med bløde og bløde igjen med haarde, saasom B med P. og P
igjen med B, K med G og G med K, D med T og T med D.
o. s. v. er forunderligere. Og hvo kan hertil anføre den rette
Grund og Aarsag? Saa sige de for Ex. Verje, Riig, Leksil, Rikys,
Røpelig, i Stedet for Sverige, Krig, Qvægsølv, Friskyds, Skrøbelig.
Ligesaa er i deres Udtale Tryk det samme som Dryk (Drik, en
Dosis), Kuld er Guld, Pyg Byg, Benge Penge, Taler Daler, tømme
dømme, og saa videre.»

Da det kvænske sprog vistnok heller ikke i Grue vil leve
længe, og da der kun er faa sprogprøver paa kvænsk fra disse
egne, hidsættes her nogle kvænske sætninger, nedtegnede
sommeren 1901 af opsidderen paa Kaineset ved Røgdensjø, Per Kalnes,
og derefter nogle sætninger, nedtegnede af O. Danielsen Lindtorp.
Derhos har seminariebestyrer Qvigstad gjengivet de samme
sætninger paa kvænsk, saaledes som det skrives paa bogsproget i
Finland. Disse prøver vil vise, at endnu i 1901 var der folk af
kvænsk herkomst ved Røgdensjø, som var det kvænske sprog
fuldt mægtige.

Kvænsk fra Kaineset.

Tämä kylä makoa yhön jarven rannalla. — Ympäris kylän
kasvaa kuusia ja mänty-mehtä.

Dette betyder:

Denne «by» ligger ved en sjø. — Omkring «byen» vokser
graner og furuskog.

Paa bogsproget i Finland vilde det hede:

Tämä kylä makaa yhden järven rannalla. Ympäri kylää
kasvaa kuusia ja mänty-metsä.

Kvænsk fra Lindtorpen.

Järvi on ysö, ja myö niämmö muutamia kyliä toisella puolella,
ja ympäris järveä on mehteä män (mäin?) piälle.

Ja on 2 damp-sahoa järven rannalla. Niitä kaloja, jota me
saamme (myö soammo?) järvestä, on haukia, ahvenia, särkiä ja
lohia ja vähää olia (oolia?).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0732.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free