Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti720
HEDEMARKENS AMT.
Nogle kvænske navne findes afsatte paa rektangelkartet,
saaledes Einahoh, skal vistnok være Hein(ä)-aho, og betyder Høibraate,
Nainahoh, rigtigere Naim(a)-aho, Gifterbraate.
Ampionstorpet kommer efter Qvigstad maaske af Ambian
(Ampiainen), der 1773 opgives som finsk familienavn. O. Rygli
bemærker, at Ampionstorpet skal betyde Hvepsetorpet. Det er ovenfor
nævnt, at slægterne Mulikka, Räisäinen og Lehmoinen nedsatte
sig ved Røgdensjø; nogle kjender endnu sine slægtsnavne, men
de synes ikke at benytte dem.
A. G. Smith omtaler, at «enhver finsk Familie har sit
Tilnavn, hvoraf de dog sjelden betjene sig. Saa have vi hos os:
Kakelauer, Surer, Honker, Ronker, Tosker o. a. f.»
Ansigtstrækkene hos kvænerne er undertiden saavidt
forskjellige fra nordmændenes, at man kan adskille dem.
Eilert Sundt siger, at de norske bønder, der var mere
fortrolige med kvænernes fysiognomi, adskiller dem fra
nordmændene.
I Tryssil kan man undertiden adskille folk af kvænsk
ex-traktion fra dem af norsk, ialfald siger nogle, at de kan.
Gustav Retzius bemærker i «Finska kranier», at kvænerne i
skogene her ved grændsen er saa opblandede med det norske og
svenske folkeelement, at det ikke mere kan lønne sig at studere
disse kvæners fysiske karakterer. Det vil vel sige, at til studium
af de finske kraniers former kan de ikke tjene, om det end kan
være af interesse at anstille undersøgelse over den indflydelse,
som den kvænske indblanding har havt paa befolkningen.
Sædvanligvis roses kvænerne for sin gjæstfrihed, og det er
i det hele venlige og medgjørlige folk. Eilert Sundt bemærker,
at der dels paa grund af deres livs møisommeligheder, dels maaske
ogsaa som arv fra deres moderland ligger et tungsindigt træk
over deres væsen.
Om den maade, hvorpaa kvænerne her byggede landet, er
der nogle oplysninger.
De første kvæner fik tag over hovedet ved at reise en hytte,
kota, koia, efter Aasen en hytte, f. eks. en finnehytte. Den
bestod af tynde stokke, der stilledes i kreds ved siden af
hverandre; oventil heldede de mod hinanden uden dog at naa sammen,
saaledes at der i toppen blev en aabning for røgen fra det baal,
som snart tændtes paa gulvet (o: den bare jord). Lignende skjul
er senere ned igjennem tiderne anvendte.
Senere byggedes imidlertid et solidere hus, en røgstue —
finsk savudobba, pirtti —, senere badstue og tørkehus for rugen.
Rya betyder efter Aasen i Solør et tørkehus, det ansees for
kvænsk og indført af «rugfinnerne».
Medens tørkeryer nu neppe findes, og badstuen lidet be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
