Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
721
nyttes, er der endnu paa mange gaarde røgstuer, men desuden
stasstue og gjæsteværelser med almindeligt norsk udstyr.
Røgstuen har svære tømmervægge; gulvet er af tykke
kløvninger, ligesaa det indre tag, der fra to sider skraaner svagt opad
og kun for den midterste tredjeparts vedkommende er plant. I
et hjørne staar den svære ovn, som er bygget af graasten og ler
og ser ud som en stor bagerovn. Paa forsiden findes det
rummelige ovnsgab, straks ovenfor et lidet trækhul, og foran og
nedentil er der en fordybning i muren, gruen, hvor man før i
tiden karede glødende kul nedi, dækkede dem med aske og
saaledes gjemte ild til næste dag; nogen anden aabning til ovnens
indre end selve ovnsgabet og det lille trækhul gives ikke.
En gang daglig fyres der om vinteren med ved henimod to
timer. Røgen vælter da ud af ovnsgabet og søger op i høiden,
og undertiden slaar ildsluerne helt op i taget; derfor er der øverst
paa ovnens forside anbragt en fremstaaende stenhelle. Midt i
taget er et med trækpibe af træ forsynet firkantet røghul, som
sædvanlig er lukket med en faldlem. For at faa træk maa denne
aabnes, og røgstuens dør under ildningen staa paa gløt. Naar
den lukkes, bliver det næsten vel varmt; men senere har man
resten af døgnet en ganske behagelig varme.
Røgstuer er der vel endnu, men der bygges ikke saadanne
fra nyt af, idet de erstattes af svenskeovne.
I røgstuerne var der bænke paa siderne, der ydede et
særdeles varmt leie.
Af de kvænske skikke skal videre omtales badstubadene.
Badstubad toges før ofte to gange om ugen eller ialfald
lørdag aften.
Badstuen findes endnu paa mange kvænegaarde, men mange
lader badstuen forfalde, og badningen er i det hele aftaget, idet
man lader sig nøie med et bad nu og da.
Det siges, at gigtsygdomme har tiltaget paa Finskogen, siden
badstubadningen er gaaet af mode.
Badstuen er et tømmerhus med ét rum og jordgulv. I
hjørnet nær ved døren staar ovnen af graasten henimod 2 m. i
firkant og vel 1 m. høi; den ser ud som en stenrøs. Over
ildstedet er et hvælv af store stene, og ovenpaa dette en mængde
smaa, runde stene. Naar der fyres i ovnen, trækker røgen sig
op mellem stenene. Langs væggen længst fra ovnen er en brisk
eller hjell, hvor man sidder eller ligger under dampbadet.
Vinduer er der ikke; to smaa glugger med skyveluger besørger i
forbindelse med døren den fornødne ventilation.
Naar der er fyret tilstrækkelig, og veden er fuldstændig
udbrændt, slippes røgen ud gjennem døren og gluggerne.
Sten-haugen overheides saa med vand, som gaar over til damp.
46 — Hedemarkens amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
