Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNIKATIONSMIDLER.
743-
Skjønt der saaledes har været veie i ældre tid, har disse
kun været veie, som om sommeren var tjenlige til rideveie,
medens reisen gik lettere om vinteren paa slæde.
Da Christian Y besøgte Norge i 1685, foregik den største
del af hans reise over land tilhest, idet vogn blot benyttedes
fra Kongsvinger til Elverum.
Erich Johan Jessen, som i 1763 beskrev Norges naturlige og
borgerlige tilstand, omtaler, at de fleste veie den tid om
sommeren alene kunde rides.
1 det hele taget skildrer Jessen veiene som særdeles
besværlige baade vinter og sommer. Ved stærkt snefald, navnlig paa
Oplandene, oplyses, «at en Reisende, som haver et hastigt Ærende,
maae paa en saadan Vei have et Snees løse Heste for sig, som
gaae forud og træde Veien ned, førend han kan faae saa megen
Vei, at han kan komme frem».
Veienes beskaffenhed i Tryssil i 1784 omtales af A. C.
Smith:
«Vejene fortjene uden Tvivl at kaldes elendige. Fra
Elverum hid til Kirken regner man 13 Skovs-Mile, eller omtrent 7
til 8 norske Mile. Den første kan gjerne kjøres med Forspænd
af 6 Heste; men siden maa man til Hest. Den første Dag sker
Rejsen til Oosen, som er omtrent den halve Vej ; anden Dag fra
Oosen hid til Stedet; og paa denne sidste halve Vej finder man
hverken Haus eller Hytte, saa at man maa kampere under aaben
Himmel, og lade Hestene græsse en Times Tid, naar man har
faret det halve af Vejen. De smale Broer, eller saa kaldede Klopper
over de mange forekommende sumpige Myre falde de uvante
temmelig rædsomme. Sandt nok, naar Stokkene begynde at
raadne, rider man dem ikke ganske uden Fare; thi naar Hestens
Fod træder igjennem, kunde baade Manden og Beestet lettelig
komme til Skade. Men, hvordan Vejen end er, kommer man
dog frem. Den største Besværlighed i denne Fald hviler paa
Sognet, saa længe man nødes til paa Sommerføret at hidbringe
endeel af det udfordrende Korn. Jeg har tilforn opsat
Beregningen over denne Transport, hvoraf man vil skjønne, at Fragten
i det mindste Dele maatte formindskes, om man kunde
komme frem med Vogne eller Kjærre. Aldeles umuligt blev det
ikke at sætte Vejen til Trysild i den Stand, men Beskostningerne
nær uovervindelige. Det bliver os besværligt nok, at holde
Vejen istand, saaledes som den nu er; hvorledes vilde man da
komme ud med at oparbejde den til Brug for Vogne og Kjærrer?
Vor Skjæbne maa vi da bære i den Fald, saadan som den er.
Men, denne saa meget dadlede Vej har intet at betyde mod
Sognets andre Veje. Udbygdinger, som skal iblandt til Kirke
over Fjelde og Myre, en Vej undertiden af 5, 6 å 7 Mile, have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
