Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNIKATIONSMIDLER.
747-
han udover Bjerger, holder han Staven for det meste oppe fra
Sneen, og aleene nu og da støder den til Sneen, for at hjelpe
paa Ligevegten. Hele Karlens Tyngde hviler næsten aleene paa
Skien, naar han løber udover, da Andoeren saa løselig slæbes
■efter, og aleene fastere sættes til Sneen, naar Karlen behøver
at vende sig i Bakken til een af Siderne. Nedover en Bakke
løber en færdig Ski e-Ren der meget hastigere end den hurtigste
Hest. Dersom han falder i det samme, kunde han meget let
bryde Arm eller Been i tu. Til Lykke for Karlen i et saadant
Tilfælde, møder ham gjerne et mindre Uheld: hans Skie
brækkes over, hvilket sker ligesaa hastig som en Pibestilk brydes itu.
Jeg har ofte været et øiensynligt Vidne til saadanne Hændelser.
Skal Skieløberen nedover en Bakke, som er mere end
sædvanlig steil og bråt, gaar han dog i Vejen, brugende et Greb,
som udfordrer ikke mindre Færdighed end Øvelse: deels fatter
han Skiestaven med begge Hænderne og helder sig til den. Ved
denne Riven af Stavens Pig, som Tyngden af hans Legeme
volder, standses Skierne mærkelig i deres Fart; deels vender
han Hælen af den Fod, der staar paa Skien — og dette Middel
bruge de færdigste Skieløbere — og med samme river i Sneen,
hvilket har lige Virkning med det forrige. Dette kalder man
hos os at hæle.
Skierne bruges af Skytten, naar han streifer om i Fjeldene,
i Skov og Mark efter Vildtet, da han har sin Riffel —
Hagel-Gevær vide vi intet af — hængende over Axelen i et
Læder-Hylster. Videre er han ziiret med et Baand over Skulderen,
hvori er Krudtøjet, bestaaende af Kugler og Krud, Flint, Stry,
Smørelse, Kradser, m. m. Paa Ryggen bærer han sin Madsæk,
•der iblandt er forsynet med en heel Uges Forraad. Ved Sækken
hænger hans Øxe, som han ligesaa lidet kan undvære, som
Fyrtøj og Tællekniv, den han gjemmer i sit Bælte. Og ved
denne Rustning frygter vor Skytte ligesaa lidet for Bjørnens
Anfald, som for Nattens Komme. Uvejr af Snee og Driv ræddes
han heller ikke meget for. Naar Mørket er for Haanden søger
han hen til den tykke Skov, hvor han ved Hjelp af sin Øxe og
Fyrtøi tilbereder og antænder en saa kaldet Nying, hvorved han
finder en vederqvægende Varme og den roligste Søvn.»
I anden halvdel af 18de aarhundrede blev der med kraft
drevet paa en systematisk ombygning af rigets hovedveie.
Generalveimester Nikolai Frederik Krohg i det nordenfjeldske samt
generalveiintendant Peder Anker og tildels generalveimester Georg
Anton Krohg i det søndenfjeldske iværksatte en række forholdsvis
storartede anlæg, tildels efter nye veilinjer.
Hovedveien gjennem Østerdalen, som den benyttedes, før
jernbanen til Trondhjem byggedes, fulgte Glommen til lidt nord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
