- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
768

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ti768

HEDEMARKENS AMT.

Ludvig Wiese, kjøbmand paa Lillehammer, født i Bergen 1792
og død i 1853, var den første, som i 1835 skrev offentlig om
nytten og nødvendigheden af dampskibsfart særlig paa Mjøsen,
og som kraftigen bidrog til, at der kom dampskibsfart istand.
Til storthinget indkom der i 1837 et andragende om et laan af
statskassen stort 10 000 spd. til dampskib paa Mjøsen mod
sikkerhed i ansøgernes ubeheftede eiendomme (paa Lillehammer) og
desuden pant i skibet for 10 000 spd. Storthinget blev imidlertid
pludselig opløst.

Repræsentanten gaardbruger Fauchald fremsatte for storthinget

1 1839 et forslag om en bevilgning af 15 000 spd. til en
damp-baad paa Mjøsen at holde i fart for statskassens regning mellem
Minne og Lillehammer med mellemsteder. Under storthingets
forhandlinger foreslog Fauchald et laan af statskassen paa 15 000
spd. til et dampskib paa Mjøsen mod garanti for laanets
tilbagebetaling i et passende tidsrum. Dette forslag blev vedtaget
af storthinget 1ste juli 1839.

Skibet bestiltes af kjøbmand Wiese og blev bygget i Glasgow
af jern. Det blev i et seilskib fragtet til Kristiania og kjørt til
Minne og der klinket sammen af engelske arbeidere og af
arbeidere fra kjedelværkstedet paa Horten. Det gik paa vandet
14de august 1840 og blev kaldt «Jernbarden». I færdig stand
kostede det 16 000 spd., og det gav i de første aar ganske gode
driftsresultater.

Det var om denne dampbaad Henrik Wergeland skrev sit
digt .Ternbarden, af hvilket et vers hidsættes:



Held dig, vidundersnekke paa Mjosens stolte fjord !
Dig, som maa minder vække om dragerne i nord:
Thi staalsat er din bringe, berømmeligt dit navn,
og, som til kamp at springe, staar løven i din stavn.

I 1847 blev der anskaffet en ny dampbaad, «Dronningen»,
der begyndte sin regelmæssige fart 17de mai 1848. Det var
ogsaa et jernskib og bedre indrettet for passagerer. Det havde

2 maskiner paa 60 hestekræfter.

Vaaren 1852 blev begge skibe solgt til de engelske
jernbane-kontraktører. Det var denne handel, som snart gav stødet til
oprettelsen af «Oplandske dampskibsselskab».

Disse to første dampere blev ude i 50-aarene solgt til
Hovedbanen og holdtes igang, «Jernbarden» til 1875 og «Dronningen»
til 1887. Siden har de været brugt som kuloplagsbaade (tendere).

Sommeren 1852, da de to oplandske selskaber havde solgt
sine skibe til engelskmændene, udgik der indbydelse til
aktietegning i et nyt, norsk dampskib paa Mjøsen.

Et nyt skib, «Skibladner», blev bestilt i 1853 fra Motala.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0782.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free