Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti774
HEDEMARKENS AMT.
Skolevæsen. Efter Smiths «Beskrivelse over Trysild» var
der omkring 1784 «en indenbygds og en uden bygds skoleholder/
i hele Tryssil sogn. Den tid hørte ikke Osen til Tryssil.
I midten af det 19de aarhundrede var der i Tryssil 5
skolelærere, i 1896 var der 21 lærere og lærerinder.
Som skolehus benyttedes oftest endnu i midten af det 19de
aarhundrede vaaningshuset paa de gaarde, hvor skolen holdtes, og
som beboedes af stedets folk, der var beskjæftiget med de
sædvanlige vintersysler: økse, høvle, sage og banke, karde, spinde og
væve o. s. v. paa samme tid, som skolen holdtes. Læreren havde
sit regulativ, hvorved hans ret til husly og føde paa skolestederne
bestemtes. Efter én uges arbeide paa stedet begav han sig til et andet
sted med nye lærlinger og arbeidede videre under samme forhold.
De huslige sysler af gaardens folk i stuen under
skolearbeidet kunde medføre forvirring for undervisningen, og foruden
larmen af alt det arbeide, som udførtes, kunde det hænde, at
grisungerne eller smaabørnene i huset ikke altid var rolige. Ofte
kunde man knapt høre sin egen stemme.
Skolemesteren havde i Osen 4 ort og 4 skilling, kr. 3.33, pr.
skoleuge omkring 1850.
Undervisningen bestod for den største del i at læse, og til
indenadslæsebog brugtes udelukkende det nye testamente.
De skolebørn, som kunde læse saa nogenlunde «feilfrit», fik
til indenadslæsning nogle kapitler i det gamle testamente,
fornemmelig slægtregistrene og krønikernes bøger. Gik det saa
nogenlunde at stave disse vanskelige ord og navne, saa skulde
man til at læse, og dersom dette gik noksaa upaaklagelig, fik
man en betegnelse i protokollen, som: «skolemesteremne» eller
noget lignende.
De, som med nogenlunde færdighed havde gjennemgaaet disse
læseøvelser, flk lov til at skrive og regne. Om retskrivning var
der ikke tale.
Til penne brugtes gaasefjær; disse maatte skolebørnene
skjære til, og det var vanskeligt at skjære en pen, saa den blev
god. Læreren var saa snil, at han ofte skar pennene, og i
skrive-timen var han sysselsat med at skrive forskrifter og skjære penne.
Pennefjærene kostede 1 skilling stykket. Skriveblæk lagede
man for det meste selv.
I regning undervistes i de fire regningsarter i benævnte tal
indtil brøk.
Det er mærkeligt, at der lod sig lære saavidt meget i den
korte skoletid. Der var kun 24 ugers skole om aaret, saa det
kunde ikke blive mere end 2, 3 å 4 uger om aaret, man var i
skole, ialfald de fattiges børn. Det bedre udbytte af skolen den
tid, sammenlignet med nutidens, skriver sig fra, at børnene var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
