Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti774
HEDEMARKENS AMT.
ogsaa disse, som til brug for romerne sender maarskind, som
udmærker sig ved sin vakre sorte farve, videre ved en
mellemhandel, som strækker sig gjennem andre utallige nationer. Disse
gaar meget rigt klædt, omend de lever i fattigdom. Derpaa
kommer en mængde forskjellige nationer, theusthes, vagoth, bergio,
hallin, liothida. Alle disse bor paa en flad og frugtbar slette,
og derfor lider folk her under andre folkeslags fiendtlige indfald.
Efter disse kommer ahelmil, finnaithae, fervir og gautigoth, et
tappert folkeslag og meget krigslystent. Derpaa evagerae,
blandede med othingi. Alle disse bor som vilde dyr i
klippehuler som i fæstninger. Og længere borte end disse kommer
ostrogothae, raumaricii (folk fra Raumariki), ragnaricii (fra
Ran-riki), de fredsommeligste finner, fredsommeligere end alle andre
beboere fra Scandza; ligeledes deres ligemænd vinoviloth (vistnok
vingviloth, vingular, stammenavnet for Vingulm^rk), suetidi; disse
udmærker sig ved en større legemsbygning end andre af den
samme folkestamme; omend ogsaa danerne, som er af samme
oprindelse, har fordrevet fra deres egne sæder herulerne, som
hævder, at de er de høieste af alle Scandzas beboere. Dog af
den samme legemsbeskaffenhed som disse er ogsaa grannii (grenir
fra Grenafylke), augandzie (fra Agder), unixi, aroehi (hørder),
ranni (maaske raumi, raumar), tetel (theler), rugi (ryger); for
disse var for ikke mange aar siden Rodvulf konge, som gav op sit
eget kongerige og tog sin tilflugt til Theoderic, gothernes konge,
og fandt, hvad han vilde. Disse folkeslag var større og modigere
end germanerne og kjæmpede som vilde dyr.»
Den tyske lærde Karl Müllenhoff’ har i sin «Deutsche
Alter-thumskunde» (bind II) diskuteret denne opregning af folk i Norge
og Sverige hos Jordanes, og efter at have omtalt, hvorledes navnene
er mishandlet, mener han at have paavist, at man her hos
Jordanes har en fuldkommen og afsluttet opregning af de folkeslag
eller stammer, som beboede Norge og Sverige, og han mener, den
er ligesaa fuldkommen som opregningen i Tacitus’s «German ia».
Kun den lemlæstelse, som navnene har undergaaet, har gjort, at
man ikke har erkjendt deres værdi.
Kong Rodvulf, som nævnes af Jordanes, og som kom til
Italien til Theodorik, er maaske den, fra hvem denne beretning
stammer.
Nogle af disse fortolkninger kan være tvilsomme nok, som
adogith (håleygir) og ranni som trønder. Vinoviloth læser G.
Storm for vingviloth, som da er vingular, stammenavn for
beboerne af Vingul myrk, og for ranni læser han raumi (raumar i
Romerike). Müllenhoff har fortolket raunii som thrauandii
(|)roen-dir, trønderne).
«Taetel, rugi» er efter G. Storm ogsaa en feilagtig læsemaade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
