Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti774
HEDEMARKENS AMT.
af navnet Valke), sønner af Raadulv, fem Reidulver, Sønner af
Rugulv, fem Haaisler, sønner af Harud, fem Gunmunder, sønner
af Eiru.»
Rugulv er poetisk repræsentant for de norske ryger, Harud
for de norske horder og Eiru for de norske heiner (indbyggerne
af Hedemarken). Dette digt synes derfor at have fortalt om, at
krigere af disse norske stammer under en norsk overkonge, som
kaldes Raadulv, har gjort et erobringstog til Sjælland, som de fik i
sin magt i fire aar, hvorefter de faldt i et forfærdeligt slag.
Den i dette heltedigt nævnte norske konge Raadulv, som anførte
ryger, horder og heiner, synes at være den samme som den hos
Jordanes nævnte konge Rodvulf, som var konge over ryger,
ha-ruder eller horder og flere norske stammer, og som kom til
Theo-dorik. Naar det paa Røk-stenen nævnte heltedigt lader Raadulv
med sine nordmænd blive nedhugget i et blodigt slag paa
Sjælland, saa synes heltedigtet at have sammenblandet den norske
konge Rodvulf med erulernes konge af samme navn, som faldt i
et blodigt slag mod longobarderne ca. 500 og at have henlagt
dette slag til Sjælland.
Af gamle gaardnavne kan man slutte sig til beliggenheden af
gamle templer inden Hedemarkens amt i den hedenske tid. Disse
navne er omtalte af O. Rygh i hans «Norske Gaardnavne».
Det er en del stedsnavne af gammel oprindelse, hvilke navne
betegner stederne som hellige eller som sæder for en gudsdyrkelse
i hedendommen; disse steder har ofte havt templer eller hov,
viede til en eller anden gud, eller de staar i forbindelse med
guderne eller religiøse forestillinger.
I Hedemarken, som i gammel tid var stærkt befolket, er
der mange saadanne navne; derimod er der færre i Solør og
Odalen, og i Østerdalen, der kun var tyndt befolket, er der
kun faa.
Det mest udbredte navn, som staar i forbindelse med
hedensk gudsdyrkelse, er navnet Hof, Hov.
Hof\ n. (gen. hofs, dat. bofi) bruges i oldnorsk om et hedensk
tempel, men har mulig engang ogsaa i Norge havt den
almindeligere betydning: gaard, hus. De fra ordet stammende
gaardnavne er utvilsomt meget gamle, og hof behøver ikke overalt at
have sammenhæng med den hedenske gudsdyrkelse. At det dog
ialfald i adskillige tilfælde skriver sig fra et gammelt tempel, kan
med sikkerhed sluttes deraf, at ordet i navne saa ofte findes
sammensat med et gudenavn: Ööinshof, Pörshof Frøy hof
Frøys-hof, Njaröarhof, Ullinshof Viöarshof. Det forekommer mest
usammensat i ental, i nominativ og dativform, Hof, Hofi (Hov, Hove;
nu tildels udtalt Høv). Hof er første led i sammensætningerne
Hofvind og Hoßand. Forsaavidt hof i disse navne er at opfatte i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
