Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti774
HEDEMARKENS AMT.
Der fortælles, at den svenske konge Ingjald Illraaäe havde en
søn Olav, senere kaldet Trcetelja; da Olav flk høre, at hans far
var død, reiste han bort med de mænd, som vilde følge ham, thi
svearne var enige om at drive bort kong Ingjalds æt. Olav reiste
først til Nerike; men da svearne hørte, at han var der, kunde han
ikke blive. Han reiste vestover skogveiene til den aa, som falder
nordenfra i Yenern og heder elven, det er Klara; der tog de
fat paa at rydde og brænde skogen og boede der siden. Der
blev snart en stor bygd som de kaldte Vermland; der var godt
land. Men da man i Svitjod hørte, at Olav ryddede skoge, kaldte
de ham spottende Trætelja — Trætelja betyder en træøkse —;
thi hans arbeide syntes dem lidet ærefuldt. Olav fik en hustru,
Solveig eller Solva, datter af Halvdan Guldtand vestenfra Solør.
Halvdan var søn af Solve, søn af Solvar, søn af Solve den gamle,
som først ryddede Solør. Olav Træteljas moder hed Gauthild,
hendes moder var Olov, datter af Olav den skarpsynte, konge i
Nerike. Olav og Solva havde to sønner, Ingjald og Halvdan;
den sidste blev opfødt i Solør hos sin morbroder Solve og blev
kaldt Halvdan Hvitbein.
Da det rygtedes at Olav Trætelja havde godt land i Vermland,
reiste did til ham en saa stor mængde, at landet ikke kunde
nære dem, og det blev uaar og sult; de gav kongen skylden, som
svearne pleier at give kongen skyld baade for gode aar og for
uaar. Olav gav sig kun lidet af med at blote, og det likte ikke
svearne, for de mente, at uaaret kom deraf. Svearne samlede folk
og drog mod kong Olav, lagde ring om huset og brændte ham
inde; de gav ham til Odin og blotede ham for gode aaringer.
De klogeste af svearne fandt ud, at aarsagen til uaaret var,
al. der var formange folk, til at landet kunde nære dem, men at
kongen ikke havde nogen skyld deri. De reiste da, hele massen,
vestover Eidskogen, grændseskogen mellem Vermland og Solør,
og kom helt uventet frem i Solør; de dræbte kong Solve og tog
Halvdan Hvitbein tilfange; ham gjorde de til høvding over sig
og gav ham kongenavn. Han lagde da Solør under sig, siden
for han med folk ud paa Raumarike (Øvre og Nedre Romerike i
Akershus amt), herjede der og underlagde sig det fylke.
Halvdan Hvitbein var en mægtig konge; han var gift med
Aa.ia, datter af Øistein Haardraade, konge -paa Oplandene, han
herskede paa Hedemarken. Halvdan havde med hende to sønner,
Øystein og Gudrød. Halvdan tilegnede sig meget af Hedemarken,
Toten og Hadeland og meget af Vestfold, det vil sige det
nuværende Jarlsberg og Larviks amt med Eker og Lier herred. Han
blev en gammel mand, døde sottedød paa Toten og blev siden
ført ud til Vestfold og haugsat paa det sted, som hed Skæreid i
Skiringsal. Skiringsal er maaske det nuværende Tjølling sogn (mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
