Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
817
Larvik og Sandefjord); i 9de aarhundrede var ved gaarden Kaupang
en havn og markedsplads; stedsnavnet Skæreid. er ikke kjendt.
Halvdan Hvitbein antages at have levet i den første halvdel
af det ottende aarhundrede.
Disse konger er kaldt oplændingekonger af ynglingestammen,
og fra dem siges den senere norske kongeæt at nedstamme. Efter
Halvdan Hvitbein optræder de ikke længer som oplændingekonger,
men som konger paa Vestfold. Den mærkeligste konge paa
Oplandene i hine ældste tider var den ovennævnte Øystein, Halvdan
Hvitbeins svigerfader; hans navn er imidlertid sat i forbindelse
med det fabelagtige sagn om hundekongen Saur, men han henføres
ikke desto mindre til en sammenligningsvis saa sildig tidsalder,
og hans slægtskab med historisk bekjendte ynglingekonger er saa
nøie angivet, at han vistnok maa ansees for mere end en blot
sagnfigur. Det er derimod høist sandsynligt, at han er bleven
forvekslet med saadan.
Et visselig ældgammelt sagn beretter, at oplændingekongen
Øystein underkastede sig to fylker i indtrøndelagen, nemlig
Sparbyggjafylke og Eynafylke, og satte sin hund Saur til konge
over dem.
Om Øystein vides forøvrigt ikke stort; han kaldes undertiden
kinn riki (den mægtige), undertiden hinn illi (den onde),
undertiden hinn illråöi. P. A. Munch sætter hans tid til begyndelsen
af det ottende aarhundrede.
Halvdan Hvitbeins søn, Øystein, og dennes søn, Halvdan
den gavmilde, nævnes som konger paa Vestfold og Oplandene, og
deres tid sættes til ca. 750 og 780. Halvdan den gavmildes
søn og efterfølger, Gudrød veidekonge, i de frankiske annaler kaldet
Godfriö, besad, foruden Vestfold, ogsaa Hedemarken, Toten og
Hadeland samt Vermland. Ved giftermaal med AJvhild, datter
af kong Alvarin fra Alvheim, flk han ogsaa halvdelen af
Vingul-mørk. Han besad tillige Sønderjylland.
Efter Gudrød veidekonges drab bemægtigede Øystein Hognesøn,
sønnesøn af Øystein illraade, sig Hedemarken med Solør, Toten
og Hadeland.
Halvdan svarte var søn af Gudrød veidekonge og dennes hustru
Aasa. Halvdan svarte var konge i Agder og halve Vestfold,
men underlagde sig ogsaa det halve Vingulmørk og Raumarike.
Kong Sigtryg, kong Øystein Hognesøns søn, som havde sit
sæde paa Hedemarken, og som havde lagt Raumarike eller en
del deraf under sig, drog mod kong Halvdan, og der blev en
haard kamp, i hvilken Halvdan vandt; under flugten blev kong
Sigtryg saaret af en pil i venstre haand, og han faldt der.
Siden lagde Halvdan hele Raumarike under sig. Øystein, en
yngre søn af kong Øystein, broder af kong Sigtryg, blev derefter
52 — Hedemarkens amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
