- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
826

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ti774

HEDEMARKENS AMT.

til kong Olavs ros mange ting og fortalte hende nøiagtig, at
kong Olav havde paa en morgen fanget fem konger og taget
riget fra dem alle, men lagt deres eiendomme og riger under
sit vælde.

Kong Olav havde hos sig kong Rørek, som han havde ladet
blinde. Rørek søgte dels at skille Olav ved livet og dels at
komme bort, men hans forsøg mislykkedes. Olav fik da Thorarin
Nevjolvsøn til at føre ham til Island. Han boede tilsidst der
paa en liden gaard, som hed Kalvskind paa Aasskogstranden paa
vestsiden af Eyjafjorden paa Nordlandet; han døde paa Island i
1021, og han er den eneste konge, som hviler paa Island.

Kong Olav reiste i 1021 til Hedemarken og kristnede der;
dengang han havde fanget og lemlæstet kongerne, turde han ikke
fare videre, og der var da ikke kristnet nok paa Hedemarken.
Men paa denne færd standsede han ikke, førend Hedemarken var
helt kristnet, kirker viede der og prester indsatte ved dem.

Senere var han i Solør og kristnede denne bygd (1022).
Da vinteren næsten var forbi, stævnede kong Olav et thing til det
sted, hvor siden Heidsævisthing har været holdt. Han bestemte,
at til det thing skulde optændingerne søge, og Heidsævisloven
skulde gjælde i alle fylker paa Oplandene og saa vidt
andetsteds, som den siden har gaaet.

Om vinteren (1024—25) reiste Olav til Oplandene, for der
paa gjæstning og styrkede nu atter kristendommen. Da kongen
var paa Hedemarken, friede Ketel Kalv af Ringunes til Gunnhild,
datter af Sigurd Syr og Aasta. Gunhild var kong Olavs søster.
Da Ketel var ætstor og rig, og da han længe havde været kong
Olavs ven, saa flk Ketel Gunnhild.

Fra Østerdalen berettes lidt i Olav den helliges saga; Bjørn,
gautsk af æt, en slægtning og ven af dronning Astrid, var
aarmand i øvre Hedemarken og havde ogsaa at styre i
Østerdalene. I den bygd, som Bjørn styrede, var der bleven borte
mange kjør og svin, og Bjørn sigtede i den sag dem, som boede
i skogbygderne i Østerdalene; om den bygd heder det i sagaen,
at den var meget spredt bebygget ved vande eller i skogrydninger,
men paa faa steder laa storbygder sammen.

I Østerdalene boede en mand ved navn Raud, Ragnhild hed
hans hustru, Dag og Sigurd hans sønner. De svarede paa dølernes
vegne og sagde, at de var uskyldige i klagerne. Da kong Olav
senere kom til Bjørn aarmand, sagde Bjørn, at Raudsønnerne
syntes ham ligest til at have voldt skaden. Da kongen fandt,
at de ikke lignede tyve, frikjendte han dem. De indbød kongen
til sin fader, og han reiste did, og der var hos Raud stort
gjæste-bud. Raud fortalte kongen, at han var svensk, rig og ætstor,
og at han løb bort med sin nuværende kone, som var søster til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0840.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free