- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
833

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORHISTORIE.

833

vanskeligt føre, at de maatte stappe sneen ned med spydskaftene
for at bryde sig vei.

I Østerdalen bjalp bønderne dem, saa godt de kunde,
overalt hvor de kom. Baglernes høvdinger i Tønsberg havde faaet
nys om kongesønnens færd og sendte 8 sveitehøvdinger til
Oplandene for at lede efter ham. Da disse kom op til Hedemarken,
var de birkebeiner, som ledsagede kongesønnen, naaede op i
Østerdalen; baglerne hørte, at mange folk søgte til dem, og da
det desuden var daarligt veir og føre, vendte de om. Paa
birkebeinernes færd op gjennem Østerdalen strømmede der folk til,
som vilde være med at følge kongesønnen. De kom ned af
fjeldet i en bygd, som heder Aal, øverst i Gauldalen. Efter
denne fremstilling kan der efter O. Rygh ikke være tvil om, at
de reisende har fulgt Østerdalens hoveddalføre helt op, ialfald
paa det nærmeste, og gaaet over fjeldet ved Røros eller ikke
langt vestligere ; ellers kunde ikke Aalen blive den første bygd,
de naaede nordenfjelds.

Nafardalr skulde efter det sted i fortællingen, hvor det
nævnes, synes at maatte søges temmelig nær ved reisens
udgangspunkt, Lillehammer.

Munthe mente at have fundet det i Nardalen i Os sogn i Tolgen,
en sidedal, som her kommer ned til Glommen fra øst.
Navneformen lægger dog afgjørende hindringer i veien. Nardalens
navn er dannet af den elvs navn, der nu i egnens udtale lyder
Nøra. Naar saa er, bliver det neppe muligt sproglig at bringe
disse navne sammen med det gamle Nafardalr.

Senere søgte Munch stedet i Næversjøen, oppe i fjeldet en
god mil i nordøst for Lillehammer. Stedets udtale Nævla, med
tyk 1, synes dog at udelukke muligheden af sproglig forbindelse
med Nafardalr. Der er et stedsnavn, som sproglig ganske svarer
til dette, nemlig Næverdalen, i Inset anneks i Kvikne. Gaarden
kaldes i virkeligheden Naavaardalen, og den lille elv, Naava,
med enstavelsesbetoning. Disse nutidsformer svarer efter egnens
dialekt nøiagtig til Nafardalr og Npf. Men var de reisende
komne saa langt vest, maatte de have fortsat reisen langs Orkla
og kunde ikke være komne til det meget østligere liggende Aalen.

Man bliver vel nødsaget til foreløbig at give afkald paa at
stedfæste det omtvistede navn.

I 1222 foretog Siyurd Ribbung et tog opover til Mjøsen
mod birkebeinerne, Harald Stangarfylja, sysselmændene Olav
Mook og Frederik Slafse, Thorgeir biskopsmand fra Toten og
flere andre. Sigurd havde allerede en hel del fartøier oppe i
Øieren. Flere af dem lod han hale op ad Vormen til Mjøsen,
bemandede dem stærkt, og roede afsted for at opsøge
birkebeinerne. Han traf dem ved Kornaholmen (nu Ekornholmen ved

53 — Hedemarkens amt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0847.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free