Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti774
HEDEMARKENS AMT.
da den betydelige bergværksdrift, som begyndte (i Kvikne ca.
1632, i Røros 1644), foranledigede en langt større bebyggelse end
tidligere og derfor nødvendiggjorde flere nye sognes oprettelse.
Hele Nordre Østerdalen, med undtagelse af Rendalen,
udgjorde imidlertid lige til 1735 et eneste præstegjeld med
sognepræsten boende i Tønset (en tid i begyndelsen i Tyldalen) og
residerende kapellaner i Tolgen og Kvikne, hvilke kapellanier i
nævnte aar udskiltes som egne præstegjeld, medens Lille-Elvedalen
først i 1863 blev eget præstegjeld. Rendalen, der indtil 1741
hørte under Aamot, har senere udgjort et eget præstegjeld.
Krigen med Sverige i 1643—45, som i det søndenfjeldske
efter statholderen flk navnet Hannibals/eiden, blev ført temmelig
planløst og uden egentligt held, idet Sehested spredte sine kræfter
i forskjellige retninger. Den hele grændsekrig kan snarere kaldes
en række af gjensidige overfald end et planmæssig ledet felttog.
Under denne krig udmærkede sig præsten Kjeld Stub til
Ullensaker. Han var gammel krigsmand og en god ven af
Sehested, som havde taget ham med paa raad om den norske hær.
I begyndelsen af 1644 overtalte statholderen ham til at paatage
sig den øverste ledelse af grændsebevogtningen paa den hele
strækning fra Trondhjems len til Baahus. Saalænge krigen varede,
drog han om fra grændsepost til grændsepost, ledsaget af 12
mand, som han selv underholdt. Ogsaa andre præster
udmærkede sig i denne grændsekrig, dels som bøndernes anførere, dels
som ledere af speidervæsenet. Saaledes Herman Hanssøn, der
havde været præst paa Nes i Hedemarken, men ved herredagen
i Skien 1613 som hemmelig jesuit var bleven dømt til at gaa i
landflygtighed. Da han havde faaet tilladelse til at vende hjem,
vilde han ved trofast tjeneste i krigen gjøre sig fortjent til et
embede eller en stilling, der kunde aabne ham lysere kaar paa
hans gamle dage. Han blev af Kjeld betroet et slags opsyn med
den vigtige postering paa Tolvmileskogen og skilte sig fra dette
hverv til sine foresattes tilfredshed. En anden afsat præst, Sevald
T’homessøn, der i sin tid havde været den første sognepræst i
Kristiania, skal ogsaa have gjort tjeneste som partigjænger. Ogsaa
flere fogder indlagde sig under denne krig fortjeneste af
fædrelandet.
Helt forskjellig herfra var de norske bønders holdning, og
Sehested synes oftere at have næret frygt for, at almuen ikke
var utilbøielig at underkaste sig de svenske. Under hele krigen
rømte soldaterne i hele flokke fra sine regimenter. I 1644
indfandt de fornemste bønder fra Eidskogen sig hos den svenske
vagt ved Magnor bro, hvor de lovede selv at holde sig stille og
at hindre andre nordmænd i angreb paa Sverige, ifald naboen
lod dem iro. Det heder i et brev fra Hannibal Sehested af 28de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
