Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIK.
847
januar 1645, at tilstanden er i Norge som i Sverige den, at den
almindelige mand ikke vil overskride den andens grændse for at
begynde fiendtligheder.
I april 1644 rykkede Sehested med en del udskrevne knegte
ind i Vermland, men her fik han befaling om at støde til kongen,
der vilde angribe Goteborg.
Paa grændsen havde Kjeld Stub ført omhyggeligt tilsyn,
ladet passene forhugge, udstukket linjerne til skandserne og
draget omsorg for, at befæstningerne blev opført i overensstemmelse
med den af ham udkastede plan. I begyndelsen havde han gjort
alt dette saagodtsom uden hjælp; først ud paa sommeren flk han
nogen lettelse i sit tunge og ansvarsfulde arbeide.
Især synes Kjeld Stub at have havt sit tilhold i en skandse
ved Magnor bro, over hvilken han maaske førte kommandoen.
Senere hen afløstes han i denne stilling af oberstløitnant
Judels-back. Om høsten, da Kjeld Stub var borte, lykkedes det Olof
Stake og Iver Bagge med en stærk ryttertrop at indtage
skand-sen, idet den udisciplinerede skare af bønder, som holdt den
besat, ikke formaaede at forsvare den.
Længe beholdt ikke svenskerne overtaget paa disse kanter.
I november maaned rykkede Sehested nemlig med en betydelig
styrke ind i Sverige. Generalmajor Achim v. Breda satte sig den
18de november 1644 i besiddelse af Morast skandse, og Sehested
rykkede langt ind i Sverige. Senere, da Stenbock med en
betydelig styrke kom til undsætning, trak Sehested sig tilbage
indenfor den norske grændse. Stenbock gik i begyndelsen af marts
maaned mod Morast skandse. Men hans hær formaaede længe
ikke at udrette noget. Først den 24de mai 1645, da Stenbock
havde erholdt forstærkninger, lykkedes det ham at komme i
besiddelse af skandsen, som blev ham overgivet af en skotsk
forræder, kaptein Lion, der senere maatte undgjælde med livet
herfor. Sten bock brød nu ind over den norske grændse;
nordmændene ståk ild paa skandserne ved Magnor og Midtskogen og trak
sig tilbage bag Glommen. Men saa ilsomt foregik tilbagetoget,
at 20 syge soldater og en skildvagt ifølge svenske kilder skal
være omkomne ved den sidstnævnte skandses brand.
Svenskerne søgte vistnok at komme over Glommen, men det lykkedes
ikke. Snart flk de ogsaa saa slem medfart af bønderne, som
Kjeld Stub havde ladet opbyde, at Stenbock fandt det raadeligst
at gaa tilbage til Sverige. De nordmænd, han havde taget til
fange, lod han gaa hjem, mod at de skulde give sit æresord paa
aldrig tiere at føre vaaben mod Sverige. «Denne skaansomhed,»
lød hans ord, «blev udvist mod nordmændene, saasom de ikke
var dansker, Sveriges fiender, men nordmænd, Sveriges grander
og venner.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
