- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
853

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORHISTORIE.

853

resolution af 27de april 1781 delt i to, nemlig Østre Oplandske
eller Hedemarkens amt, omfattende Hedemarken, Østerdalen,
Solør og Odalen, og Vestre Oplandske eller Kristians amt,
omfattende Gudbrandsdalen, Toten og Valdres.

I Fredrik Vs regjeringstid søgte man ved offentlig
foranstaltning at rydde land i de østerdalske almenninger. Under 6te
mai 1754 bestemte regjeringen, at en general-landmaaler i forening
med vedkommende lensmand og 4 lagrettemænd skulde udmaale
og udvise, hvem der ønskede det, pladse til rydning i
almen-ningerne. Rydningsmændene skulde faa frit bygningstømmer, nyde
frihed for skatter og militær udskrivning i 20 aar og under visse
omstændigheder erholde en liden sum til anskaffelse af
kreatur-besætning. Men med dette foretagende gik det ikke, som man
havde ventet. Bønderne klagede over, at de berøvedes brugen af
sine sætre og sin almenningsret, og kolonisterne var ikke tjent
med de pladse, soin de havde faaet udvist. Af de 700 pladse,
der opmaaltes i Østerdalen, bortbygsledes kun 300, og selv disse
blev efter kort tids forløb forladte. Der maatte nedsættes en
kommission, som skulde undersøge klagerne, og i henhold til dens
indstilling blev det hele offentlige rydningsværk søndenfjelds
standset ved forordning af 15de november 1760.

En udflytning fra Østerdalen til Maalselven og Bardodalen i
Tromsø amt tog sin begyndelse i 1791, da Jon Simensen fra
Kaibækken (dengang kaldt Myre) i Tønset og Ole Olsen Brandvold
fra Lille-Elvedalen paa forandledning af foged Holmboe i Senjen
og Tromsø og skoginspektør Ramm i Tønset nedsatte sig som de
første nybyggere i Bardodalen. (Norges land og folk, Tromsø
amt, bd. 1, pag. 291.)

I 1801 frøs kornet i næsten alle fjeldbygder, og fra
Gudbrandsdalen og Østerdalen drog folk i stort antal til det
norden-fjeldske; man har anslaaet antallet til 4 000; fra Oplandene
kjørte de helt til Støren for at kjøbe hø og halm.

I krigen med Sverige i 1808 var den norske styrke delt i
tre brigader:

Høire fløibrigade, noget over 3000 mand, samledes i Skeberg.

Centrumsbrigaden, noget over 2000 mand under oberst de
Seue, samledes om Kongvinger.

Venstre fløibrigade, mest folk fra det nordenfjeldske og
vestenfjeldske, noget over 1.200 mand under oberst Staffeldt, samledes
i Østerdalen ved Flisas udløb i Glommen.

Til at besætte en del af Glommenlinjen opstilledes to
reserveafdelinger, den ene paa 800 mand under oberst Lowzow skulde
bevogte overgangene ved Hagasund, Blakjersund og Fetsund.

Bønderne i egnene mod grændsen forstod at skaffe sig
efterretninger om, hvad der foregik i de nærmeste svenske trakter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0867.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free