Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
867
Ved Skotterud, hvor hele den fiendtlige styrke snart blev
sammentrængt, stod der en heftig kamp, om hvilken Krebs i sin
rapport udtaler, at «en mere grusom og hidsig affære paa begge
sider end denne kan næsten ikke ansees trolig mellem tvende
saa ubetydelige troppekorps». Ligesom ved Trangen gik ogsaa
kampen her paa mange steder snart over til haandgemæng. Efterat
fienden for en større del havde bortskudt sin ammunition, gik
han flere gange paa med bajonetten; men hver gang kastedes han
med voldsomhed tilbage.
Kampen havde varet i flere timer, og det syntes, at det denne
gang ikke skulde gaa Gahn bedre end i 1808 i Trangen. En
tilfældighed reddede hans stærkt medtagne styrke fra fuldstændig
undergang.
Under kampen ved Skotterud havde den norske sltyrke, der
skulde overskjære Gahns retrætlinje, strakt sig for langt ud mod
flankerne, saa der over hovedveien kun laa en temmUlig tynd
skytterlinje. Landshøvdingen Eirkstedt skal have gjort 1’Jahn
opmærksom paa dette, og denne besluttede sig straks til al benytte
sig deraf. Et øieblik efter kastedes Eickstedt dødelig saaret til
jorden; men Gahn iværksatte forsøget paa at bryde igjennem den
fiendtlige linje. Dette skulde ogsaa lykkes. En del af de tropper,
der saaledes reddede sig, tog veien ned til Gaustadsjøen, hvor
de i hast af en del planker og bord, som reves af nogle
laave-tage, fik lagt sammen nogle flaader, hvormed de vilde kare sig
over. Men et par af disse gik i stykker, og flere svensker
druknede; størstedelen af de øvrige blev nedskudte eller tagne
tilfange.
Gahn fulgte derimod hovedveien med den største del af de
tropper, der havde slaaet sig igjennem, og med disse naaede han
tilbage til Eda over Magnor, og her samlede han om sig resterne
af sin sprængte brigade.
At Gahn kunde undslippe, skyldtes dels, at kampen paa de
øvrige punkter endnu var staaende, dels at nordmændene
overhovedet var lidet skikkede til at kunne optage nogen virksom
forfølgelse. Kun faa af folkene havde mere ammunition tilbage,
næsten hvert andet geværlaas var brøstfældigt og folkene udmattede.
Vagtmester Thesen fulgte dog med en flok ridende jægere
den retirerende fiende et stykke paa vei.
Slaget ved Matrand var den blodigste træfning under hele
krigen. Gahns tab var 17 officerer, 7 underofficerer og 312 mand
døde, saarede og fangne. Paa norsk side var tabet af døde,
saarede og fangne 5 officerer, 4 underofficerer og 130 mand. De
dødes antal var paa begge sider omtrent lige stort, nemlig ca. 50
mand; af saarede fandtes der 64 mand paa norsk, 126 paa
svensk side.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
