Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
KRISTIANS AMT.
nærmere bygden, som har havt faste beboere, men som var
ubebyggede i hans tid, midt i det 18de aarhundrede:
«I)e enkelte gaarde, mig bekjendt, er Haneknæ i Søndre Rogne
udi Rogne anneks til Slidre, der har tilforn været bebygget og besid
deligt, skyldet 12 ä 1(1 skind, men er nu en udmark og fuld
af skov. Nordre Li i Hegge anneks, Slidre præstegjeld, der
tilforn har været bygt, som hustomterne endnu vise, og beboet efter
sagn af syv brødre, men nu bruges til hjemsæter under gaarden
Dale i samme anneks. Enebo ved Slettefjelds ende i Ljomens
auneks til Slidre, der under Gaardene Store Ødegaarden og Øvre
Ljomen bruges til sæterbod og ei for saa meget lange tider har
været beboet.»
Haneknæ findes nu ikke i matrikulen, men anføres i 1616
fra Østre Slidre.
I 1723 anføres Stor-Ødegaarden med Eenebue, er vel
oprindelig Einbu, enslig gaard.
Hvad Ruge beretter videre om en forsvunden bygd, Kvarus
herred i Østre Slidre, er neppe rigtigt; thi Kvamsherred er det
gamle navn paa Lomen sogn. Det heder:
«Hele bygdelage ere midt i Slidre præstegjeld ødelagte; det
saakaldte Qvamaherred, der nok kan vise tofter til 5 ä 6 gaarde,
har og havt en kirke, men er nu den vilde gran- og furnskov
under gaarden Store Qvale i Slidre hovedsogn, der og selv har
hort til Qvamsherred, skjønt gaardens huse. da stode længere op
imod aasen, hvor Qvale nu har sine hjem- eller vaarsætre. Og
er der endnu en vei fra gaarden Windingstad i Voldbo anneks,
Slidre præstegjeld, paa siden af fjeldet eller aasen, til Ødegaarden
i Ljomens anneks, som kaldes Qvamsveien, der viser endnu, at
de gamle have holdt bedre veie end nu omstunder holdes, skjønt
de havde ei, som vi, generalveimester.»
Ellers har bebyggelsen i Valdres ikke forandret sig synderlig
siden matrikulen af 1668.
Den eneste forandring er den. at fjeldgaarden Lykkja, Løken,
ved Beito er bleven ryddet i nyere tid i en høide af 747 m.
Paa Filefjeld er fjeldstuen Nystuen, 992 m. o. h., neppe ældre end
reformationen; først i 1627 omtales der fastboende folk paa Nystuen.
Ogsaa fra Gudbrandsdalen er der oldfund, der antyder fast
bebyggelse i høitliggende egne.
Fra Griningsdalskampen i Vaage er et gravfund, en brandgrav;
der var 1 sverd, 1 øks, ] 0 pile, 1 sigd, 1 ildjern, 1 hammer,
1 bryne, 1 ske af jern, 1 høvljern, 1 fladviug, 1 jernhylster,
1 oval broneespænde.
Ved Heimdalsvatn, 1079 ru. o. h., er et af Schøning omtalt fund,
en del pile, bryner og et sverd; dette synes at antyde en fast
bebyggelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
